fredag, november 23, 2007

NO LOGO (takketale)

Forestil jer en modtager af Forums debutantpris (eller for den sags skyld: en modtager af den anden, endnu større pris), der omkranset af journalister og kronet af blitzlys, ville modtage sin check og holde en tale, hvori han eller hun pænt ville sige tak for pengene, men dog fandt det strengt nødvendigt at påpege at denne branding var upasende. At enhver forbindelse mellem en seriøs litteratur og noget så verdsligt som Danske Bank ikke kun var malplaceret, men også fejlagtig. At litteraturen og banken ikke delte kerneværdier, men i mangt og meget måske endda var ideologiske modstandere. At banken aldrig havde villet give mig et lån til en andelsbolig pga. en manglende stabil indtægt, men nu kom rendende under dette påskud. Hvad betød det i det hele taget at debutantprisen nu hed "Danske Banks debutantpris"? Som forfatter vidste man jo at man skulle være varsom i omgangen med sproget. I stedet for blot at være en velvillig nikkedukke. Hvilke kriterier lå til grund for debutantprisen? Hvorfor var der endnu ikke en bette lyriksamling, der havde fået prisen? Dette sted måtte være stedet at påpege alt dette. Tak (skal I ellers ha').

lørdag, november 17, 2007

same ol' shit II

... tilbage igen, guderne skal vide hvorfor... lørdag, men ikke søndag ... andre ruter, intet anblik, køber leths guld på havets bund + sportsfilmene. Finder min redacteur mellem tulipaner, ænder og døden. Gensyn med gammel guitarlærer, ikke set i 15 år, samme entusiastiske galskab, imponerende. Gratis Information. Alle disse mange bøger og selv til stadighed boguaktuel. Ham der, hende der og så kjøbenhavns politimester. Ser kvindelig litterær tæppehandler inhalere rejemad, imponerende. Derefter efterårskulden plus et (afvist) tilbud om både berlingeren og kristeligt dagblad.

fredag, november 16, 2007

same ol' shit

... nye bøger, men samme show hvert år i bogforum som alle elsker at hade. Anblik-drenge og piger med fnisende kanin plus diverse hang-arounds (martin, mathias, mennesker med M, herfra undtaget: Lars Frost), diafrag+hurricane+afterhand m.m. gemt i et hjørne med alle deres fine småtterier i varierende formater. Kunne ikke finde min redacteur (skjult bag selvhjælpsbøger? Jacob!). Og som altid messens bedste tilbud hos politisk revy: sølle 200 kr. for tre barthes-bøger, kloge værker af mette sandbye og mikkel bolt m.m. Spotpris, ingen læser dem. Bogforum, ikke litteraturforum, men herregud, en times spadseretur svarer sig som regel. Derefter efterårskulden plus et (afvist) tilbud om både berlingeren og kristeligt dagblad.