Oulipo, Øverste Kirurgiske og ... quelque chose in potentialis

Kære Læser,

der har, hvis man accepterer den rastløse tidsregning som nærværende medium synes at være plaget(?) af, længe været stille på disse kanter. Følgende blog-indslag blev ikketil noget: en subjektiv dissekering af situationist-konferencen i Folkets Hus med en skånselsløs udlevering af den paranoide akademiske diskurs (en cocktail af biopolitik, kontra-kontrarevolution og en sjat dårlig poesi) og, omvendt, den naive aktivistiske slogan-mani, voldsforherligelse og fritløbende hunde. Eller også, uskrevet: En udlevering af "byen" O-dense efter overlevet dagsrejse i samme (og omvendt besyngelsen af en nattur gennem den århusianske intertekst m. følgeskab af m. eslund, s. kjerkegaard, l. frost m. fl. og m. o. brandenburg som uundgåeligt slutpunkt).

(jeg tør heller ikke skrive for meget her, ellers får jeg en vis hr. CYF efter mig – plogs udbedes!).

Nærværende blog er ikke forårskåd (som Martin Johs. Møller venligt antyder i ugerevyen), ej heller skriveblokeret (eller imploderet som en vis personage ved navn Eslund vist sagde lige inden en fulderik fra Ærø, hældte hele sin sponsorerede gin og tonic ned i min højre sko, far vel, du brave nonsensist, du vil mig det godt).

Manhattan kalder, et nyt værk (eller rettere: udformningen af skelettet bag), flere antologi-projekter samt, oh yes, en vis afhandling, hvis økonomiske fundament langsomt eroderer. Blogs i anden række, men altså ikke desto mindre nu, her (men omvendt: hvor længe?).

Sidder i embeds medfør (men langtfra kun!) og læser Warren F. Mottes Oulipo. A primer of potential literature, en veritabel guldgrube af OuLiPo-tekster (der passende kan læses på originalsproget i La Littérature potentielle og Atlas de littérature potentielle, disse to værker har flere tekster med end Motte). Det slår mig (igen) hvor spændende det kunne have været, hvis Øverste Kirurgiske-folket dengang havde gjort alvor af (og havde haft format til at gøre alvor af) OuLiPo-inspirationen som der blev lagt op til i første nummer af tidsskriftet. Fjant kræver struktur, Fnis er bedst i regelrette serier. Oversæt hele dynen nu og lad os komme i gang med de oulipianske excesser! Måske har Martin Larsen gang i et-eller-andet, men er der flere?

Jeg beklager, jævnfør de tynde undskyldninger ovenfor, de tavsheder, der måtte indtræffe fremover, men håber på at tavsheden ét sted, resulterer i et eller flere stramt orkestrerede brøl andetsteds.

Med de venligste forårshilsener

Deres

THK