Øverste Kirurgiske (1997-2007)
Har lige i embeds medfør genlæst alle numrene af Mak (1969-70) og ta' (1967-68) og kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på hvorfor der ikke (længere?) findes (danske) litterære tidsskrifter med et decideret projekt, dvs. et generationstidsskrift eller et tidsskrift omkring en nogenlunde fasttømret gruppe af mennesker frem for alle disse udmærkede tidsskrifter som apparatur-denblåport-bananasplit-øverstekirurgiske-medmere. Jeg skulle egentlig have skrevet en nekrolog (s.m. Mr. Glaz) over Øverste Kirurgiske i anledning af deres 10-års jubilæum og tidsskriftets stille udfisen – et projekt, der aldrig blev fuldført, altså nekrologen, men for såvidt heller ikke ØK. Dengang i 1997 blev der opridset et oulipiansk projekt, jævnfør ØK nr. 1, og hvor skægt kunne det ikke være blevet, hvis redaktionen havde haft et større intellektuelt og kunstnerisk format end dét, der nu engang var tilfældet. Men ØK blev hurtigt et tidsskrift som alle de andre (undtaget humoren og den sociale del, the lab), der blot trykker stort og småt fra den danske forfatterstands små skrivebordsskuffer.
Hvad er mon årsagen til dette? Min gamle specialevejleder, EL, mente at friskheden i tressertidsskrifterne skyldes de begrænsede publiceringsmuligheder dengang, hvorfor man måtte lave sit eget og krumme sig sammen som et pindsvin for at markere sit eget territorium. Jeg ved ikke om han har ret (fratrukket uundgåelig nostalgi). Pluralismen i mediebilledet i dag er jo en fin ting, men i forhold til den skandinaviske litterære offentlighed, der vitterlig synes at være ved at opstå, ville ét eller få kanaler måske kunne styrke debatten på tværs, omvendt udgør de mange kanaler, der linkes sammen, måske ligefrem fundamentet for en sådan vildtvoksende litterær offentlighed.
Hvad er mon årsagen til dette? Min gamle specialevejleder, EL, mente at friskheden i tressertidsskrifterne skyldes de begrænsede publiceringsmuligheder dengang, hvorfor man måtte lave sit eget og krumme sig sammen som et pindsvin for at markere sit eget territorium. Jeg ved ikke om han har ret (fratrukket uundgåelig nostalgi). Pluralismen i mediebilledet i dag er jo en fin ting, men i forhold til den skandinaviske litterære offentlighed, der vitterlig synes at være ved at opstå, ville ét eller få kanaler måske kunne styrke debatten på tværs, omvendt udgør de mange kanaler, der linkes sammen, måske ligefrem fundamentet for en sådan vildtvoksende litterær offentlighed.
2 Comments:
I embeds medfør: Min gamle specialevejleder, EL(genlæst alle numrene af Mak (1969-70))
et pindsvin for at markere sit eget territorium
Hej Thomas,
Jeg synes lidt at du undervurderer ØK og deres indflydelse. Jeg tror på at den er mindst ligeså stor som MAKs, måske endda større. Men det er ikke kun ØK du skal have med. Der er en masse mellemregninger. To fra ØK sidder nu som redaktører på Borgen. Lars Bukdahls anmelderi havde også en del at gøre med ØK, dennes venskab med Blendstrup, hele det hype der var af bladet osv. osv. ØK er altså noget mere end bare tidsskriftet, tror jeg. Og jeg tror at de var med til at ændre tonen i dansk poesi på en markant måde. Mod humor, mod nonsens, mod al det som jeg i hvert fald holder af i poesien. Måske har selskabet ØK endda haft en indflydelse på det faktum, at jeg kunne skrive en afhandling om ordspil. Hvem ved???
Send en kommentar
<< Home