BOX

Atter hjemme i København efter nogle hektiske dage i London, hvor jeg vandrede mine fødder godt og grundigt kunsttrætte. Min base var (tak for husly, Christian L.) Sohos red light district med stripbarer, busty models on 1th & 2nd floor og, ikke at forglemme, økologisk powerjuice, italienske restauranter og alskens indie-rock på vinyl overalt. For slet ikke at tale om synet af Londons borgmester, der som del af sin valgkamp kørte ind i Soho i sin kæmpe kampagnebus for at drikke en queer beer på et lokalt etablissement. Hovedformålet var dog udstillingen "Blood on Paper – the Art of the Book" på Victoria & Albert Museum, der åbnede samme dag som jeg ankom. En udstilling af en række kunstneres eksperimenter med bogmediet, ofte "bogen" i dens bredeste, mest metaforiske forstand. Amerikanske (og franske) artists books-purister ville sikkert rynke på næsen: For var der ikke i vidt omfang tale om unika-værker, sikkert ubetalelige, frem for de demokratiske, anti-institutionelle pamfletter som Ed Ruscha & konsorter var dukket op med i 1960erne? Jo, bestemt. Spørgsmålet er så bare om en sådan purisme er berettiget. Og om man ikke bør medregne deciderede "bogobjekter" som artists books, da. kunstnerbøger. Ikke desto mindre var væsentlige værker af de amerikanske book artists "fravalgt" til fordel for MAJOR ARTISTS (Picasso, Matisse, Bacon – værst, altid værst: Damien Hirst), hvis interesse for bogmediet må siges at have været mere perifer. Udstillingen kunne sagtens have været meget større og det sædvanlige udstillingsproblem med kunstnerbøger (hvordan bladre i noget som man ikke må røre?) blev ikke løst. Hvilket manglende plancher, audio guides etc. heller ikke gjorde sit til at rette op på. Men altså og alligevel: en fin udstilling. Helt gratis, sågar. Det var kataloget derimod ikke. "Kataloget" bestod eller rettere: består af en laber hvid boks fyldt med pamfletter af de forskellige kunstnere. "Blood on paper" (45 pund) er den hvide boks, "Verbale Pupiller" er den sorte boks. Hvid er det kanoniserede, det storslåede. Sort er det løsagtige, det efemere, det til Bukdahls Bet-nominerede lokale. Hvorfor dog undvære nogen af parterne? Den hvide boks er sluppet helskindet gennem den famøse Terminal 5 i Heathrow (jeg kan af uvisse årsager ikke uploade flere billeder, det kommer, ellers: se nedenstående link). Bogobjekterne, kunstnerbøgerne, de alternative publiceringspraksisser dukkede på forunderlig vis også op de følgende dage. På V & A var der en lille udstilling, "Certain Trees – the Constructed Book, Poem and Object, 1964-2008", der viste en lille underskov af pamfletter m.m.. På Tate Modern var der en stor udstilling med Duchamp, Picabia, Man Ray, hvor bl.a. Duchamps Boîte-en-valise blev udstillet og andetsteds samme sted dukkede 1960ernes Fluxus-bokse op. Nu er jeg hjemme i tænkeboksen. Den hvide boks ligger her på skrivebordet. Ikke langt fra mig ligger Verbale Pupiller og Svanesøsonetterne. Fraværende bokse: ta' BOX, Aspen, Boîte-en-valise etc.

Selvfølgelig skal du afsted. Selvfølgelig skal du tilbringe eftermiddage i monstrøse bogmekkaers svale skygge inden du tumler ud, svimmel, dehydreret og med tomme hænder. Selvfølgelig skal du i terminal 5 se din baggage forsvinde til en af de gamle britiske kolonier inden du desperat forgælder dig i Fortnum & Mason-afternoon tea.

Blood on paper, Certain trees, Duchamp & venner.