tirsdag, september 26, 2006

Hr. Toksvig er landet/faldet

"Hr. Toksvig" udkommer i dag, ikke mange avisskriblerier p.t., men jeg fandt noget i Tue Andersens Nexøs blog på www.information.dk ("Sandkassen"):

"Jeg læser pt. Thomas Hvid Kromanns nyeste bog, Hr. Toksvig. En anmeldelse følger snarest i avisen, men en anbefaling kan den godt få med på vejen allerede nu. Bogen kalder sig en roman, men er kun på 78 sider, har en en meget sparsom (faktisk ikke rigtigt eksisterende) handling og mange fine, vildtvoksende sætninger. Både syntaks og ordforråd er styret af en nærmest obsessiv trang til præcision. [...] Graden af hypotakse og grammatisk opspændthed kan minde om Harald Voetmann Christiansen - selvsagt uden dennes slimede kropslighed - men hr. Toksvig selv minder mest om dansk (og forstadsprovinsiel) udgave af Italo Calvinos hr. Palomar: en tøffende antihelt, til stadighed distræt reflekterende over den verden, der omgiver ham. Og af samme grund nærmest handlingslammet, når han skal interagere med den. Det er fine sager. Mere udfoldede tanker kan findes i avisen en af de følgende dage."

Etiketter: