fredag, oktober 13, 2006

Fra konkret poesi til digital poesi

Den konkrete poesi døde måske nok engang i slutningen af 1960'erne, men den digitale udvikling har revitaliseret dens muligheder og derfor kan man i dag ikke kun tale om konkret poesi som et litteraturhistorisk fænomen, men om et felt, der bliver spændende at følge i fremtiden. På Københavns Universitet afholdes d. 9.-10. november en spændende konference med titlen "Fra konkret poesi til digital poesi". Her kan man blandt andre høre professor emeritus ved The Comparative Literature Department, The Indiana University, Claus Clüver. Clüver er en stor kapacitet inden for feltet og tillige en engageret, ja nærmest manisk samler af den konkrete poesis tidsskrifter. Han skal i hele to foredrag tale om hhv. "Post-Colonial Avant-Garde or Modernist Arrière-Garde?" og "The Noigandres Poets, Eugen Gomringer, and Concrete Art". Herudover kan man høre Christian Yde Frostholm (Afsnit P), Jesper Olsson (OEI), m.fl. Se hele programmet via linket i overskriften.

Etiketter: