Hr. Toksvigs ventetid

Et par anmeldelser er kommet i Berlingske Tidende og Information.

I Berlingske Tidende sukker Per Krogh Hansen efter plot, personkarakteristik og læselighed – når negationen af disse størrelser jo NETOP udgør romanens poetologiske grundlag: "Ordgejl", "retorisk hjulspind" og "en lillebitte bog med alt, alt for mange ord". Men hvorfor ikke kvalificere kritikken med en anmeldelse, der går i dybden med kritikpunkterne? Hvorfor ikke overveje på hvilke præmisser bogen lader sig læse? PKH er jo ikke hentet ind fra gaden (lektor, ph.d. og forsker i, ja, anti-narrativitet), men det er som om den akademiske redelighed nogen gange går fløjten, når det er anmelderkasketten, der skrues på, for så skal man jo bare MENE et-eller-andet, og det gør han så her i en lillelillebitte anmeldelse med alt for få og upræcise ord. Som Martin Glaz Serup skrev i en mail til mig i går, så var det den første anmeldelse af en roman, hvori anmelderen ligefrem efterlyste KORTPROSA, som Serup nogensinde havde set.

Under titlen Doktor Toksvig, formoder jeg? skriver Tue Andersen Nexø anderledes positivt om romanen: "Så hellere den distræte tøffelhelts fnulren rundt blandt havens redskaber. Og blandt et helt arsenal af sætninger som ovenstående [citat], der jo er lige til at smovse i. "Hr. Toksvig" er en ubetinget vellykket lille bog, til dato og ubetinget Kromanns bedste". Ingenting i Politiken og Weekendavisen i dag, men de har jo også travlt med ham dær med M. En ROSE så jeg skyde.