Tilfældets foræringer?

Tilståelse(slitteratur): Jeg sad for et stykke tid siden og nørklede med visse aleatoriske hæklerier udført efter principielle tomasthøfnerske regler. Jeg splittede mine fire prosabøger (stilstandsrapporter, operation hvedeklid, stævnemøder på place braun og hr. oxvig) ad. Jeg hæklede fyrre, jeps: 40, siders ny prosa. Det tog få minutter. En næsten rifbjergsk produktivitet. Den første side kommer her (måske vil jeg i de kommende dage lave et mere selektivt udvalg af syrede bon mots fra disse sider):

{\rtf1\ansi\ansicpg1252\deff0\deflang1030{\fonttbl{\f0\fnil\fcharset0 Tahoma;}}
\viewkind4\uc1\pard\f0\fs22\{C:\\Documents and Settings\\eva\\Skrivebord\\Thomas' mappe\\ren tekst!_O1.aTp Typen: Ord, Vindue:2, Metode 2, Indstilling: Som kilde\}
\par \par de 100 gramm wodka, en procedure, der forvandler haven til et sprog mellem kroppene. Et sådant, ville udforme sig som en hval på vej ud af kurs, men næppe jomfrufødte pave, indsamlet og skjult op imod en kvart million udstoppede dyr i arenaen brøler, selvom det vist er blevet gjort i visse kredse så velkendte. Den første februar og opdagede, at intet kloster, kun for sekundet efter at have memoreret dens mindste detaljer, såsom taktisk arrangerede potteplanter i ubærligt sortbrune lerkrukker, plasticskraldespande, frigjorte skulpturer. Faktorer, der havde skabt sig et vist punkt. Røvhul. Udennavn4 31012006, 10 : 47 23 24 når man indsamlede kroppe. I et land skudt ind mellem andre. De taler om, ja, ti år siden nu. Jeg kan ikke altsammen være min skyld kunne hun sidde inde med. Jeg låner to aspirin af den grund kunne ane, at han i samme bane endelig at bore sig fast på genskabelsen af en død, ganske på tværs af huset, som herpesgud, ja, ti år siden ville stilheden ikke have lært at omgåes det. De må have kørt dette ræs i årevis. Uden øje for hendes roterende underliv. De havde tillagt sig eksklusive vaner med varieret, omend knippelsuppen og tårepersersaltet havde forsinket det nærmere må siges at være sjofel, så vidt de rent konsonantbårne gloser, at det går i strækmarch mod udgangen, og hvis bomben falder fra himlen. Lille kriminalroman for let øvede personer kristine schmidt. Nyere lægevidenskab har som udgangspunkt ikke været, fordi hvis man løfter venindens bryster en smule, men også mennesker af mere almindeligt omfang, at forfatteren måske blot ikke havde noget at lade vandet i skålen var frosset til. Man tør knap nok åbne dem, der flyttede ind efter byfornyelsen, og siden årligt efter timelange konsultationer med sin maskine, hvilket gør det umuligt at checke ud. En molotovcocktail smidt ind gennem sprækkerne i døren. Og ham der bo hr. Toksvig, at deres skønhed fordufter lig hans retningsløse tale, et vædet skjorteærme. Bartendere i hvide kitler med stetoskoper og glasklart røntgenblik samt dissekerede svesker, tarmsystemer løsrevet fra enhver sammenhæng, for ingen er hjemme det er hundestjernen, der.. Jeg prøver på at drikke vinen, som moderens fod i klemme, hjemme, har du en jeep, en tilpas snert af sparsomt belyste cykelkældre, flyveskaller, buksevand, nossetamtam, organchok, lussingeregn, blodtuderi, trommehindesprængning, slamsugning, tarmtamponering, næsegrusning og svirpende livremme over den fyr, d\'e9t er redeligheden, hvorimod ingen rette linjer kan tegnes lige så godt være blevet sprængt af den slags, altså at skjule at læsningen står og slår sin vej. Thorkild ledede i en film, og hr. Toksvig, vil formodentlig udgøre et, kun ganske kort, leveværdigt sekund mellem demaskeringen og døden i venedig, vuggende gondoler i dødt vand, der var ganske betragtelig, for træt til at finde lyskilden der meget udspekuleret var placeret visvis tagensvej i det stenede catalanske landskab ; områder, der alligevel ikke. Et æble blev stødt i hjertet blev efter alt at dømme trukket af led, som efterårsvinden griber fat i, indtil jeg finder noget andet tænksomt fikumdik, men der foreligger et omfattende skriftligt materiale, der ægger krybene, hvem man egentlig forvente? Træt af den oprejstgående menneskeabes hungren efter cigaretter, at det gør den virkelig galt til. Hårdt. Således afsløres det, jeg overdriver igen. Det er ikke tæt nok : tandbøjlen er svejset sammen af kyrilliske bogstaver, hvis beboerens ateistiske sindelag blev bekræftet i det årti, der dagligt profanerede sine tungt dinglende kønsorganer bag en klassisk nordeuropæisk hvidhed nær det strengt transparente i d\'e9t humør. Hvem kommer med blomster til mary golinda? Når vinderen kommer ud af guillotiner, blå af stempler og skrift? Men alle sagde ingenting. Jeg vandrer gennem århundrederne på metropolitan museum, ganske faldende uden for cafeen står barnevognene linede op. Og så videre. Så jeg kan ikke gentages for ofte, men latent erindret individuel oplevelse eller genkendelsen af genkommende akkordstrukturer og således, at han tabte sin første pige. Hvilket skue, men jeg så! Jeg går ud fra i går, deres almindelighed til trods kunne holde tyngdekraften ud. Med tandgabet aabent og halsen