ØK som tankeeksperiment (svar på kritik)

Hermed et svar til Stefan, der synes at jeg undervurderer ØK's betydning. Jeg har måske ikke udtrykt mig klart nok, derfor rykker jeg svaret op som en selvstændig post.

nej, jeg mener ikke at jeg undervurderer ØK's BETYDNING (jeg skriver heller ikke så meget om tidsskriftets betydning, snarere om dets koncept). Jeg kender godt mellemregningerne (men Bukdahl eksisterer mig bekendt helt uafhængigt af ØK, han har trods alt anmeldt siden 1987!). Jeg ved også godt at ØK har været med til at ændre tonen i dansk poesi. Også for mig. Jeg fik selv f.eks. trykt "Naturkalenderen" i tidsskriftet og synes at tidsskriftets opdukken var stærkt tiltrængt efter 1990ernes noget kedelige minimalisme. At jeg ofte har siddet tilbage med følelsen af at også fjolleri skal kvalificeres, hvilket det ofte ikke blev i ØK er så en anden sag. At teksterne ofte har fungeret bedst som stand up-tekster, frem for på tryk etc.

ØK har helt sikkert haft meget større betydning end MAK, der levede i et års tid og kan ses som en kampzone mellem 1960ernes eksperimenter og politiseringen i 1970erne. Hvis man sammenligner ØK med MAK eller endnu bedre med ta', så er der en stor forskel i forhold til om man er inklusiv eller eksklusiv. ØK bliver inklusiv, dvs. alt og alle i alle stilarter kan blive og blev publiceret i ØK. I ta' fravælges det meste ift. et fælles projekt (derfor lever ta' kort og ØK længe, projekt- eller generationstidsskrifterne dør hurtigt).

Tankeeksperimentet var bare at forestille sig ØK som et samlet projekt, dvs. både som praksis og teori – jeg tror at tidsskriftet kunne have været meget bedre, men formodentlig levet kortere. ØK blev jo også stildannende på godt og ondt. Godt, fordi det viser tidsskriftets betydning, dårligt, fordi tidsskriftet hurtigt blev fyldt af ØK-kloner.

Tankeeksperimentet gik jo sådan set ikke kun på ØK – snarere på lysten til at læse et tidsskrift, der formulerer et fælles projekt.