Dagens ansigt: Allie Mae

Har modtaget Dagens ansigt: Allie Mae, et "essay", med posten. Ingen afsender. Intet forlag. Ingen forfatter. Eller rettere: en anonym forfatter. Rygterne om dette værk har et stykke tid huseret i de litterære kredse, selv i den yderste periferi af disse jeg lejlighedsvist frekventerer. Dette miljø vil utvivlsomt kunne sætte navn på det ansigt, der optræder på familiebilledet i fodnote 42, p. 169. Jeg kunne skrive navnet her, men jeg vil hellere citere bagsideteksten:

"... Jeg nægter stadig at sige mit navn. Også selv om jeg ikke har krav på navnløshed. Navnløsheden burde være forbeholdt mig og ikke den løgn jeg er; men navnløsheden beholdes her; som den sidste kontakt til mig. (Hvis det er latterligt, fordi mine venner alligevel kan genkende mig, så le mig op i ansigtet og se genkendelsen som et tegn på venskab. Måske er det en parodisk anonymitet, måske sarkastisk, men den er stadig formelt set navnløs)..."

Dagen ansigt: Allie Mae udkommer stort set samtidig med det åbenlyst pseudonyme projekt: Max Load: Cantabile 3. Sejren (lad os endelig inkludere "forfatteren" i titlen). Anfægtelsen af forfatterfunktionen begge steder er interessant – disse aspekter anfægtes sjældent i nyere litteratur. Men kun Dagen ansigt: Allie Mae (og de beslægtede skrifter trykt forskellige steder) går til makronerne med den nødvendige flødeskumslette alvor. En teoretisk funderet og en i en konkret praksis forankret anonymitet.