15 minutter, nej sekunder

Så optræder de litterære bloggere midt i Politikens litteratur-tillæg i en artikel af Ida Ebbensgaard og Mads Eslund. Vi bliver alle berømte i femten minutter, nej sekunder. Eller en Warhol-variant: Om femten minutter, nej sekunder bliver vi alle berømte. Yeah.

I denne pludselige omfavnelse vil jeg skynde mig at citere Martin Larsen citering af Susan Sontags (en kende arrogante/ekskluderende) bon mot: "Kun de mennesker bør interessere sig for en kunstart (eller flere kunstarter), som selv udøver den - har gjort det - eller higer efter at gøre det. Hele forestillingen om et 'publikum' er forfejlet. Kunstnerens publikum er hans ligemænd."

Eller Tue Andersen Nexø om bogmessen: "Lad os lige få én ting på det rene: Der er intet - intet - charmerende ved Bogforum. Hele weekenden er ekstremt deprimerende. Bøger i massevis, som ingen læser og ingen rigtig interesserer sig for, ligegyldige forfattere i samtale med ligegyldige kritikere om ligegyldige romaner eller kogebøger eller modebøger eller selvhjælpsbøger - men selvsagt ingen lyrikere - oplæsninger til højre og venstre, hvor yngre eller ældre forfattere med triste øjne læser op ad deres nyeste opus, altimens publikum defilerer forbi med æbleskiver, fadøl eller tidligt formulerede jule-ønskelister i hænderne. Litteraturen som en art muzak, baggrundsstøj."

Det er næppe TAN's drømmeforestilling om en litterær offentlighed, der er tale om her! Analfabetisk pøbelvælde? Pølsefabetisk anal-ælde? Vi ses dernede om en time.