15 minutter, nej sekunder

Så optræder de litterære bloggere midt i Politikens litteratur-tillæg i en artikel af Ida Ebbensgaard og Mads Eslund. Vi bliver alle berømte i femten minutter, nej sekunder. Eller en Warhol-variant: Om femten minutter, nej sekunder bliver vi alle berømte. Yeah.

I denne pludselige omfavnelse vil jeg skynde mig at citere Martin Larsen citering af Susan Sontags (en kende arrogante/ekskluderende) bon mot: "Kun de mennesker bør interessere sig for en kunstart (eller flere kunstarter), som selv udøver den - har gjort det - eller higer efter at gøre det. Hele forestillingen om et 'publikum' er forfejlet. Kunstnerens publikum er hans ligemænd."

Eller Tue Andersen Nexø om bogmessen: "Lad os lige få én ting på det rene: Der er intet - intet - charmerende ved Bogforum. Hele weekenden er ekstremt deprimerende. Bøger i massevis, som ingen læser og ingen rigtig interesserer sig for, ligegyldige forfattere i samtale med ligegyldige kritikere om ligegyldige romaner eller kogebøger eller modebøger eller selvhjælpsbøger - men selvsagt ingen lyrikere - oplæsninger til højre og venstre, hvor yngre eller ældre forfattere med triste øjne læser op ad deres nyeste opus, altimens publikum defilerer forbi med æbleskiver, fadøl eller tidligt formulerede jule-ønskelister i hænderne. Litteraturen som en art muzak, baggrundsstøj."

Det er næppe TAN's drømmeforestilling om en litterær offentlighed, der er tale om her! Analfabetisk pøbelvælde? Pølsefabetisk anal-ælde? Vi ses dernede om en time.

Inden messedrenge og -piger slippes løs...

så vil jeg lige minde om Basilisks lille fine bogklub. Der er ingen entré og ingen overfyldte messegange og så kan man trygt blive hjemme ved skærmen og afvente det forkølede postbuds tunge skridt (no pun intended) i opgangen.

Martin som messedreng

Så er Martin (og ej at forglemme frk. Ida m. bogkassen) ved at springe ud som corporate blogger – må se hvor meget jeg når at få læst af alle ordene fra messen (martin som bloggende messedreng?). Ellers må jeg spørge ham om en uges tid, hvor vi står side by side som dybfrosne avantgardister ved (en af) verdens ende(r), Tromsø. Gør en ordentlig spand te klar, Per Bäckström! Danskerne er landet.