Et interview med JP ifm. udgivelsen af min forrige bog, "Stævnemøder på Place Blanche". Avisen anmeldte aldrig bogen, men Michael Enggard mødte op i oktober 2003 med et scrabblespil under armen, så det var fint nok. Jeg har forkortet interviewet en smule.
Bøfdis. Jyllands-Posten har udfordret Thomas Hvid Kromann til et spil Scrabble (freestyle), og forfatteren begynder med et ord, der beskriver, hvad klimaet i Hereford Beefstouws køkken er karakteriseret af. JP griber s'et og skriver "solur", som jo bare betyder solur, men Thomas Hvid Kromann arbejder videre med f'et og danner nu ordet "fnattrek", angiveligt en betegnelse for en hedonistisk Ib Michael-rejse til et sted i Asien. JP følger op med "bilsekt", slang for FDM. Forfatteren nørkler videre med bogstavbrikkerne og bringer sig så yderligere foran med ordet "rødsind", altså sådan et Keld Albrechtsen er født med. Lammet og i sproglig afmagt må JP nøjes med at skrive "ost". Stillingen er en klar føring til Thomas Hvid Kromann, og hvis De ikke ved, hvem han er, så får De det at vide nu.
Den 29-årige cand. mag. og sprogspasmager har foreløbig udgivet en digtsamling og tre bøger indeholdende kortere tekster. Bedst kendt er måske "Tilstandsrapporter" fra 2000, som i 2002 blev efterfulgt af "Operation Hvid". I september i år udkom "Stævnemøder på Place Blanche". Hvad er det for noget, han skriver? Ja, nogle anmeldere kalder det avantgardistisk, sofistikeret og pubertetsplat kortprosa i familie med Per Højholt og yngre slægtninge som Jens Blendstrup og Peter Adolphsen. Selv kalder Thomas Hvid Kromann bare sin litteratur prosa. »Det er en rar gummiterm, der kan strækkes, så den dækker alle de ting, jeg laver. Men egentlig synes jeg, at man skal bryde med de traditionelle litteraturbegreber. Det er jo nærmest som om, at en tekst ikke kan være litteratur, hvis den ikke er formet som digt, novelle eller roman. Jeg synes, at man skal have et mere pluralistisk syn på litteraturen, så den ikke bliver sidestillet med partipolitik, hvor alle medlemmer skal følge den samme linje. I øvrigt er der jo skrevet mange kedelige romaner og digtsamlinger gennem tiderne,« pointerer Thomas Hvid Kromann.
Hans seneste prosasamling består af 31 flippede og syrede kapitler. Et af dem er inspireret af italieneren Italo Calvino og hedder "Ti forkortede romaner". En af dem lyder sådan her: »Butleren bortrejst til Barbados på tredje uge og huset på den anden ende, hvor var nu for eksempel sukkeret, som kriminalinspektøren elskede at kvæle sin earl grey i?« En endnu kortere og billedskabende roman: »Anstandsdamens brystvorter strittede.« "Stævnemøder på Place Blanche" indeholder også teksten "P som i Pettingkrampe", hvori forfatteren opfinder en række nye ord alle med forbogstavet p. Her er tale om blandt andre plusfourplysfor, plakplukker, præcisionsbombeflyskræk, praksisdræner og pungrotation. I alt omkring 100 nye ord. Derudover består bogen af længere tekster om alt fra et boksestævne med Pedro Inferno, der i folkeregistret er kendt som Peter Iversen, til historien om sultekunstneren fra oktoberfesten i München i 1899, der senere blev inspirationskilde for sultestrejken som politisk aktionsform og det moderne eksistentielle forsvindingsnummer, der udføres af hovedsageligt unge kvinder og diagnosticeres anorexia nervosa.
»Min bog er tænkt som en humoristisk popbog med de karikaturer, der nu hører med. Jeg forsøger at tage forskellige tematikker op med en vis grad af seriøsitet. Det kan også blive for fjantet. Mine historier er ikke som de noveller, man læser i gymnasiet, hvor teksten gemmer et skjult budskab, der alligevel er nemt at få øje på, netop fordi pointen med disse noveller er, at man skal forsøge at gennemskue, hvad de egentlig handler om. Der er en tom plads, som er markeret på alle mulige måder. Åh, der er noget, de ikke taler om, så er det nok det, det går ud på. Der var den! Det hele handler om, hvilke traditioner og forventninger man har i baghovedet, når man går i gang med at læse. Ifølge min bedste overbevisning er der stadig meget inspiration at hente i 1960'ernes danske systemdigtning og den samtidige franske bevægelse OuLiPo som jo både Calvino og Perec var medlemmer af. Især OuLiPo's humoristiske blanding af poesi og matematik, af systemer og spilleregler, skaber nogle nye betingelser for at skabe litteratur, som langt fra er udtømte. Jeg kunne mægtig godt tænke mig at skrive for eksempel en udknaldet kriminalroman, der var underlagt et hav af systemer og regler, men samtidig var en veritabel pageturner for både piberygende feinschmeckere og almindeligt godtfolk rundt omkring i de offentlige transportmidler. Men vi får se.«
Tilbage til Scrabbleopgøret, som med tiden er blevet en tæt og nådesløs affære, som forfatteren dog synes at kontrollere.
Han har dannet ord som øvfund (eksempelvis en rudekuvert), kålged (en ged, der spiser kål), pyhreb (selvmorderens forløsende tov) og zarmyg (en af de overlegne). JP - nu med fotografens assistance - har stridbart forsøgt med TV-æg (en, der ser meget TV), barlaps (usoigneret cafegæst) og zooavl. Der er ikke mange bogstaver tilbage i spillet, da Thomas Hvid Kromann tager den endelige sejr ved bogstav for bogstav at lægge ordet: gencamp. »Hvad betyder det?« »Det er da helt simpelt. Det er en lejr, hvor man mødes og bytter gener,« siger han triumferende. »Selvfølgelig, undskyld.«
Ikke Vagn Steens gamle, tomme bog, men SELVSKREVEN – OM LITTERÆR SELVFREMSTILLING (red. Kjerkegaard, Skov Nielsen og Ørjasæter), et akademisk værk om den autobiografiske genre, dvs. om forfatteres obskøne parring af fiktionen med eksplicitte autobiografiske elementer. Jeg har ikke haft så meget tid til at kigge på bogen endnu, for den kom med posten i går: derfor lidt REKLAME for værket, der bl.a. behandler forfattere som Blicher, Solstad, Høeg, Bang m.m.fl – og befriende lidt med ham dær Beck-Nielsen (1963-2001). Dén gravøl må da snart være fad og/eller drukket! Nye omgange (og litteraturparadigmer) venter i baren, kom frit frem, Lille Claus.
