(så er det ved at være tid til bogmessen igen)

"Ethvert fornuftigt menneske måtte i sagens natur tage afstand fra bogmessen, dette kulørte åndsvakuum, der meget præcist ikke var en litteraturfestival, en distingveret celebrering af skønlitteraturen, men netop en bogmesse, det vil sige: en demonstration af, hvordan alskens dilletanter, klamphuggere, fjumrehoveder, krimiplotproducenter, skvatmikler og klumpedumper skændede, udmarvede og sugede blod på det stakkels bogmedie gennem udfoldelsen af deres yderst begrænsede litterære talent, eller, hvilket var næsten lige så slemt, vandaliserede bogmediet med madopskrifter, kendispludren, fodboldkampsreferater og anden fikumdik. Her blev der tilbudt kitsch og bras, dér var det ragelse og juks, der tegnede profilen, hvorimod andre igen havde specialiseret sig i mikmak og makværk og multikulti. Udvalget havde aldrig været større. Aldrig var der blevet langet så mange bøger over disken. Aldrig havde så mange.

                      Ethvert menneske med forstanden i behold måtte løbe skrigende bort, dvs. flygte tilbage til novembers kolde gader og stræder, fra dette overophedede, sammenmaste, inderligt ligegyldige og ligegyldiggørende cirkus, der ikke betegnede en sameksistens mellem børs og katedral, som forlæggerne selv hævdede, når de skåltalte i billig lambrusco, men derimod var et loppecirkus, en kannibalistisk kitschfest og et pauvert skriftbordel, et spøgelsesteater af glittede bogomslag, gratis kuglepenne, kalendere med tegneseriemotiver, plasticdimser af enhver art, lunkne fadøl, fladpandede papfigurer, luftbårne sindsformørkelser og smertefuld feedback fra rødmende mikrofoner. Præsidenten for Saksehånd elskede dette cirkus." 

(fra Saksehånd, 2011)