tirsdag, oktober 31, 2006

Marcels ulykkelige Readymade

“Da Suzanne, den elskede søster, i april 1919 gav ham besked om sit forestående ægteskab med maleren Jean Crotti, foreslog han det unge par at de i fællesskab under hans instruktion foranstaltede en “unhappy readymade”, som han noget utvetydigt benævnte den. Efter hans skriftlige anvisning ophængte de en geometribog, udspændt i snore, på deres altan i Rue Condamine, for vinden at bladre i, så deres problemer fik luft om sig, indtil naturligvis siderne løsnedes i vejrliget og efterhånden rev sig helt løs og forsvandt. Tanken på disse blafrende sider, udsat for vind og regn, trøstede Protagonisten i hans eksil, mens hans søster gennem vinduet fastholdt det fængslende drama på et lærred betitlet ”Marcels ulykkelige ReadyMade". Dette projekt var i den forstand Protagonistens mest vellykkede, at han end ikke fik det at se“

Per Højholt i Auricula om et af MDs bogobjekter, der foregriber tressernes og halvfjerdsernes intense eksperimenter med fænomenerne duchamp + bogobjekt.







(duchamps tavshed VAR overvurderet)

Etiketter:

fredag, oktober 27, 2006

Hr. Toksvigs lange vandring mod weekend(avisspalter)

Syntaksforh/nøjelse. Thomas Hvid Kromann har skrevet en lillebitte, fantastisk underholdende roman om ingenting og græs og fugle og muldvarpe og bøger.

Mandigt at kro sig alt for vidt

Thomas Hvid Kromann: Hr. Toksvig. 78 sider, 175 kr. Borgen.

Af Lars Bukdahl

Efter endt læsning af den første sætning i første kapitel i Thomas Hvid Kromanns vidtløftige miniature-roman Hr. Toksvig, som tager sin afslutning, sætningen altså, én linie fra bunden på første side, var jeg sikker på, at bogen var noget for mig: på grund af sætningslængden i sig selv og på grund af den akrobatiske syntaks og på grund af det kuriøse vokabular. Alt for sjældent er det nede på (og under) sætningsplanet et halsbrækkende eventyr at læse skønlitterært dansk (og faglitterært dansk for den sags skyld, kritisk dansk!), det er det hos Hvid Kromann, her afløser grammatisk suspense handlingsmæssig spænding (og spændingsmæssig handling), prøv bare at følge med i den første sætning, indtil jeg cirka halvvejs bryder af og efterlader jer akut klippehængende:

»Til en vis forundring for hustruen, tænker hr. Toksvig, mens han tørrer endnu en vildfaren sveddråbe bort med skjorteærmet og drejer græsslåmaskinen en anelse, så en lille ujævnhed lader sig forcere uden at efterlade en skaldet plet, er hr. Toksvig virkelig i sit es, hvorfor hun i begyndelsen troede, at denne manglende modstand mod at hengive sig til den ugentlige praksis, var tegn på en principiel velvilje (og en længsel efter grundighed, perfektion, akkuratesse), der (...)«

Jeg elsker relativsætninger, der begynder med »hvorfor«, gør I ikke også? For hvis I ikke gør, er Hr. Toksvig ikke noget for jer, og så er I ikke noget for mig. Og så bliver I sikkert heller ikke yderligere oplivet ved at høre, at der sker så godt som ingenting i romanens ni kapitler: i kapitel 1 slår hr. Toksvig græs, i kapitel 2 snubler hr. Toksvig i køkkenhaven, i kapitel 3 forsøger hr. Toksvig (forgæves) at kommunikere med fuglene, i kapitel 4 forsøger hr. Toksvig (forgæves) at samle et skab, i kapitel 5 betragter hr. Toksvig sit bibliotek, i kapitel 6 betragter hr. Toksvig fra et træ muldvarpeskuddene i sin afdøde nabos have, i kapitel 7 nyder hr. Toksvig en let frokost i liggestolen, i kapitel 8 spiser hr. Toksvig en heftig middag med sin hustru og sin onkel, i kapitel 9 vasker hr. Toksvig op og danser en lille dans med sig selv.

Og konstant og hele tiden falder hr. Toksvig i staver, kapitel 6 hedder ligefrem »Hr. Toksvig falder i staver ikke langt fra stammen« (stammen forstået i dobbelt betydning naturligvis), over fuglenes sprog, over de mulige, med hr. Toksvigs ord, taksonomier, biblioteket lader sig organisere i, over alt muligt småt og konkret og ørkesløst. Det er denne idelige i-staver-falden, som stilens omstændelighed forsøger, og også lykkeligt lykkes med at flugte, 1:1.

Danske forbilleder er så afgjort Henrik Bjelke, i topografierne, og Per Højholt, i blindgyderne og Auricula. Som en jævnaldrende broder i ånden melder Harald Voetmann Christiansen sig; sammenlignet med forgrublede H., paranoide B. og groteske V. er Hvid Kromann, og hr. Toksvig med ham, imidlertid helt anderledes klovnagtigt uskyldig og på en paradoksal måde direkte, zen-direkte, i sit omstændelige attak. Hr. Toksvig er måske ikke en hyldest til hverdagen, men så til hverdagens med klare øjne og krøllet sind illuminerede, ikke-sublime sprækker.

Jeg var reelt og principielt temmelig vild med Hvid Kromanns to forrige bøger, julelegskatalogerne Operation Hvid og Stævnemøder på Place Blanche, men jeg synes, det klæder hans snurrige talent at følge et påfund til dørs, hele vejen fra græsslåningens »tilråbsdøve sæbeboble« til bossa novaens »præ-sproglige bling-blang«. Og hvis jeg har en klage, er det den stik modsatte af Politikens og Berlingskes sure anmeldere: at der skulle have været færre og længere afsnit, måske bare ét langt græsslånings-afsnit, og endnu meget, meget længere sætninger, sætninger kan rent faktisk ikke blive lange nok, vil jeg forbeholde mig ret til at mene (og så tit som muligt praktisere!), og nå ja, mens vi husker det, må vi hellere afslutte Hr. Toksvig's indledende sætning og udløse spændingen:

»(...), med lidt striks assistance, kunne viderekanaliseres til andre af havens sysler, sobre gesjæftigheder, hvilke nu engang er påkrævede, såfremt at haven ikke skal gå i ét med det vildnis, som hækken, i sig selv ikke det mest tilforladelige, kulturbærende værn, møjsommeligt holder uden for botanisk indflydelse, kort sagt: efter bedste evne at inddæmme, sminke og frisere det utilslørede barbari.«

Det er læst!

Etiketter:

torsdag, oktober 26, 2006

Bogafbrænding på The Lab.


Bogafbrænding på The Lab. Hele restoplaget futtes af. En stikflamme. Papir knitres. Lidt til højre for grillen ses Claus Beck-Nielsen (1963-2001+) med et enkelt, det sidste, eksemplar af sin roman "Selvudslettelser". Tre performativitetsteoretikere ses puste til ilden lidt bag ved den afdøde forfatter. Spektakulørt. En æstetisk nydannelse i dansk litteratur. Spektakulørt.

Etiketter:

Fejllæsning I (26.10.06 kl. 13.57)

"The body is composed 98% of winter".

Etiketter:

mandag, oktober 23, 2006

Hr. Toksvig i kulturmagasinet "Skopet"

Hvad der sker på Weekendavisen aner jeg ikke. Lars Bukdahl annoncerede i en artikel i forsommeren at han glædede sig til at Hr. Toksvig kom og senere (to uger efter at bogen udkom) annoncerede han så at han havde anmeldt bogen godt. Men dukker anmeldelsen nogle sinde op, Klaus Wivel? Hr. Toksvig i det irakiske ørkenhelvede? Men! I kulturmagasinet "Skopet" anmelder Rasmus Graff imidlertid bogen i en vilter og god læsning. Om gode gamle Gilles Deleuze ligefrem skal trækkes ind i læsningen (selvom fuglenes territorialsang selvfølgelig er lånt fra Tusind Plateauer) er jeg knap så sikker på... man kan vist sagtens klare sig uden. Hvad jeg godt kan lide ved Graffs læsning er at han indrømmer at det har taget tid at læse bogen, men at dette besvær ikke straks bliver et haglgevær som bogen skydes ned med som i Tante Berlingeren. Nej, Graff skriver "sætningerne et stort netværk af ukrudt, men aldrig mere end man kan følge med, blot man koncentrerer sig godt".

Citatflow:

"Hvor mange i den nyere danske litteratur KRITISERER det stive, faste subjekt/ego er vi i Hr. Toksvig meget længere fremme i dansen for her PRAKTISERER forfatteren Thomas Hvid Kromann den decentrerede på én gang handling og bevidsthed og ikke mindst sproget selv! Ja, her er meget i gang på én gang! Det er imponerende at læse de sætningsstrukturer, forfatteren har valgt at bruge. Nogle har faktisk en varighed på op til halvanden side, ja, sætningerne knopskyder mildest talt og på den måde er sætningerne et stort netværk af ukrudt, men aldrig mere end man kan følge med, blot man koncentrerer sig godt."

"Smukt lyder der herfra. Og klogt. Og sjovt. Og sikke et metaplan, det foregår på! Sikke åbent, det er! Og uden at lyve kan jeg afsløre, at det er et gennemgående træk i resten af bogen. Nok er bogen hamrende svær at læse og nok bliver den mest læst af de mere akademiske typer, der dyrker sprog (eller nærmere betegnet syntaks) og filosofi (nærmere betegnet den poststrukturelle af slagsen. Et kendskab til fx Gilles Deleuze er godt at have med under læsning), men det er en så vellykket, smuk, lille, kraftfuld sag som jeg hermed kan anbefale til alle og enhver, uanset det ene og det andet. Det er jo en ny oplevelse for os alle. Så sluk tv’et et par aftener eller hvad man nu render og foretager sig og glid ind i hr. Toksvigs univers. Måske finder du dig selv i meget af stoffet..."

Etiketter:

torsdag, oktober 19, 2006

Dag 5 (kommer jo snart): "Guru" af P.H.K.

Etiketter:

Dag 4: "Forræderen" af P.H.K.

Etiketter:

onsdag, oktober 18, 2006

Environment-romanen (notits fra 1968)

”En environment-roman må rent definitorisk være en roman, der arbejder i rum og flader. Elementet tid er ikke ophævet, men kronologien er afløst af en principiel samtidighed – en episk situation, der principielt rummer en uendelighed af samtidige forløb, udsagn og konstateringer, som samtidig er en uendelig kæde af valgsituationer. Environment-romanen er uden begyndelse og uden afslutning. Den kompositoriske linearitet, der har været det episke grundlag for romanen indtil nu, afløses af en principiel horisontalitet.
Den afgørende betingelse for, hvorvidt en roman kan betegnes som enviromental, ligger i forfatterens forhold til sit materiale. En environmental-roman komponeres af en implicit og helst anonym fortæller (der findes allerede undtagelser), hvis rolle begrænses til at indsamle (og for actionromanen og den akustiske roman endvidere tilrettelægge) et primært materiale, der kan behæftes med et referencepunkt i nuet. Materialet kan i visse tilfælde bearbejdes efter helt konkrete (spille-)regler, men fremlægges rent, dvs. uden ”litterær” tilpudsning og uden sammenknyttede kommentarer”

Forfatteren Erik Thygesen i essayet
"Med patronhylstre, smykkeskrin, peberbøsser som fortællere",
trykt i tidsskriftet ta' nr. 6, 1968.

(et inspirerende essay, også i dag, i strømmen af konforme romaneksempler).

Etiketter:

Dag 3: "Capeland" af P.H.K.

Etiketter:

tirsdag, oktober 17, 2006

Dag 2: "Big Bunny" af P.H.K.

Etiketter:

mandag, oktober 16, 2006

Dag 1: "Collage greatest" af Peter Hvid Kromann

Etiketter:

Spil for (efterårs)galleriet: Neue Armut Mitte

"Free form! Marvelous! (...) Artists for the new age, sculptors for the new style and new money of the . . . Yah! low orders. The new sensibility (...) the new world, submerged so long, invisible, and now arising, slippy, shiny, electric - Super Scuba-man! - out of the vinyl deeps" (Tom Wolfe)

De følgende fem dage bringes tegninger m.m. af PETER HVID KROMANN, artist in virtual residence, f. 1978, kuglepensskamrid(d)er og reggaepladevender a.k.a Peter Post.

Kontakt: p_h_kromann@hotmail.com.

I forbindelse med en lille udstilling på Arkitektskolen i forsommeren skrev denne ydmyge signatur følgende ord:

Hans værker har et vist surrealistisk præg, men de begrænser sig ikke kun til surrealismens drømmeagtige og deforme figurer. Her blandes nemlig et humoristisk tegneserieunivers med plakatkunsten, som man kender fra den street art, der i disse år ses overalt i storbyernes gader. Visse værker indeholder små situationer, fastfrosne glimt, som for eksempel den forundrede, ja skrækslagne mand, hvis brev og hat letter og flyver til himmels. Hvad stod der i det brev? Eller den sære parring af Frank Grevil, den navnkundige whistle blower, med Mao, der muterer på en ornamenteret baggrund. Andre ser måske noget andet og dét er netop pointen: Billederne åbner for forskellige tolkningsmuligheder afhængig af øjnene, der ser. Det er tableauer med en vis psykedelisk toning. Det er et værk på vej. Både i de enkelte billeders forvandlinger og i kunstnerens eklektiske leg med stilarter. Sprælske værker, der ægger fantasien hos betragteren.” (THK)

Etiketter:

fredag, oktober 13, 2006

Fra konkret poesi til digital poesi

Den konkrete poesi døde måske nok engang i slutningen af 1960'erne, men den digitale udvikling har revitaliseret dens muligheder og derfor kan man i dag ikke kun tale om konkret poesi som et litteraturhistorisk fænomen, men om et felt, der bliver spændende at følge i fremtiden. På Københavns Universitet afholdes d. 9.-10. november en spændende konference med titlen "Fra konkret poesi til digital poesi". Her kan man blandt andre høre professor emeritus ved The Comparative Literature Department, The Indiana University, Claus Clüver. Clüver er en stor kapacitet inden for feltet og tillige en engageret, ja nærmest manisk samler af den konkrete poesis tidsskrifter. Han skal i hele to foredrag tale om hhv. "Post-Colonial Avant-Garde or Modernist Arrière-Garde?" og "The Noigandres Poets, Eugen Gomringer, and Concrete Art". Herudover kan man høre Christian Yde Frostholm (Afsnit P), Jesper Olsson (OEI), m.fl. Se hele programmet via linket i overskriften.

Etiketter:

torsdag, oktober 12, 2006

Søde og syrlige toksvigbolsjer på nettet

Kultunaut (hvad det så end er), beskrives romanen på følgende vis: "Gennem hele bogen, der præges af sceniske fremstillinger, som hurtigt glider over i skitseringer af hr. Toksvigs indre rodebunke, bliver intellektualiteten og den sproglige ekvilibrisme konstant blødt op af den lune humor, der fungerer som det samlende element i denne lille perle af en roman".

Sentura anvender anmelderen sætninger som "Hr. Toksvig er samtidig en giftig anti-helt, der saboterer bogens handling med sine evindelige tankeflugter og svinkeærinder...", "et skriftligt terrorangreb på læseren", "en trænet akademikers showpiece ud i særligt snørklet, litterær jargon" og "et strålende læserfjendsk værk" (bare mit forlag ikke læser det sidste...).

Etiketter:

NIELSEN I LITERATURHAUS D. 20. NOVEMBER

Her kommer programmet til Nielsen-dagen i Literaturhaus, Møllegade 7, København N. Mandag d. 20. November 2006, kl. 19.30:

Tania Ørum: "Velkomst og indledning"

Max Ipsen: "Fortolkning i entropiens tidsalder"

Hans Otto Jørgensen: “Skrift uden ord”

Thomas Hvid Kromann: “Recycling-Nielsen”

Lars Bukdahl: “Attituderealitet”

Morten Thing: ”Nielsen i den røde verden”

Etiketter:

tirsdag, oktober 10, 2006

"Nielsen" i Literaturhaus d. 20. november

I anledning af "Nye sprog, nye verdener". Sæt et kryds i kalenderen. Et program vil komme på både Literaturhaus' hjemmeside og her, men allerede nu kan det afsløres at Tania Ørum (Københavns Universitet), Max Ipsen (fra Aarhus Universitet) og the notorius Lars Bukdahl samt undertegnede vil give deres besyv med, når værket, hint stribede skriftbolsje, præsenteres. Selv vil jeg sige lidt om hvordan Nielsen genbrugte eget og andres materiale i sin essayistik og såmænd også i sit skønlitterære forfatterskab.

Etiketter:

Fru Toksvig ringede her til formiddag...

Blev her til formiddag ringet op af Fru Toksvig fra Gilleleje. "Du ved godt hvorfor jeg ringer, ikke?" spurgte hun inkvisitorisk og mit hjerte, det vil jeg da gerne indrømme, gav et lille hop. Men det var ikke dén hustru, men blot et medlem af den reelt eksisterende Toksvig-familie, en kone til en fætter til den navnkundige Claus Toksvig. Fru Toksvig havde læst bogen og skulle høre ad hvilke snoede veje hovedpersonen var nået frem til sit efternavn.

Etiketter:

mandag, oktober 09, 2006

Slagsmål i sandkassen

Tue Andersen Nexø har i sandkassen nogle ganske interessante tanker om kritikkens rolle (og nogle heftige angreb mod mr. Zangenberg fra Politiken, som jeg dog ikke 100% er sikker på at jeg vil give TAN ret i), men det er en diskussion, der bestemt er værd til at tage op, gerne i en mere elaboreret form. Hvad med et præcist essay i Den Blå Port, Tue?

Tilføjelse, onsdag: Mikkel Bruun Zangenberg har responderet, endog af flere omgange, og det er faktisk en interessant, men svær debat, der er ved at blive lagt op til.

søndag, oktober 08, 2006

Etymologi, toksvigsk

"Navnet Toksvig får sikkert mange til at tænke på Claus Toksvig. Men jeg tænkte på: gud ved om konen så hedder Alice B. Toksvig? Iøvrigt er en Tokke en tumpe (også: tokkenok) og at være tokket er at være tumpet. Måske din underbevidsthed har været på besøg i ODS bd. 24" (mail fra forskningsbibliotekar Morten Thing).

Etiketter: