Hr. Toksvig i kulturmagasinet "Skopet"

Hvad der sker på Weekendavisen aner jeg ikke. Lars Bukdahl annoncerede i en artikel i forsommeren at han glædede sig til at Hr. Toksvig kom og senere (to uger efter at bogen udkom) annoncerede han så at han havde anmeldt bogen godt. Men dukker anmeldelsen nogle sinde op, Klaus Wivel? Hr. Toksvig i det irakiske ørkenhelvede? Men! I kulturmagasinet "Skopet" anmelder Rasmus Graff imidlertid bogen i en vilter og god læsning. Om gode gamle Gilles Deleuze ligefrem skal trækkes ind i læsningen (selvom fuglenes territorialsang selvfølgelig er lånt fra Tusind Plateauer) er jeg knap så sikker på... man kan vist sagtens klare sig uden. Hvad jeg godt kan lide ved Graffs læsning er at han indrømmer at det har taget tid at læse bogen, men at dette besvær ikke straks bliver et haglgevær som bogen skydes ned med som i Tante Berlingeren. Nej, Graff skriver "sætningerne et stort netværk af ukrudt, men aldrig mere end man kan følge med, blot man koncentrerer sig godt".

Citatflow:

"Hvor mange i den nyere danske litteratur KRITISERER det stive, faste subjekt/ego er vi i Hr. Toksvig meget længere fremme i dansen for her PRAKTISERER forfatteren Thomas Hvid Kromann den decentrerede på én gang handling og bevidsthed og ikke mindst sproget selv! Ja, her er meget i gang på én gang! Det er imponerende at læse de sætningsstrukturer, forfatteren har valgt at bruge. Nogle har faktisk en varighed på op til halvanden side, ja, sætningerne knopskyder mildest talt og på den måde er sætningerne et stort netværk af ukrudt, men aldrig mere end man kan følge med, blot man koncentrerer sig godt."

"Smukt lyder der herfra. Og klogt. Og sjovt. Og sikke et metaplan, det foregår på! Sikke åbent, det er! Og uden at lyve kan jeg afsløre, at det er et gennemgående træk i resten af bogen. Nok er bogen hamrende svær at læse og nok bliver den mest læst af de mere akademiske typer, der dyrker sprog (eller nærmere betegnet syntaks) og filosofi (nærmere betegnet den poststrukturelle af slagsen. Et kendskab til fx Gilles Deleuze er godt at have med under læsning), men det er en så vellykket, smuk, lille, kraftfuld sag som jeg hermed kan anbefale til alle og enhver, uanset det ene og det andet. Det er jo en ny oplevelse for os alle. Så sluk tv’et et par aftener eller hvad man nu render og foretager sig og glid ind i hr. Toksvigs univers. Måske finder du dig selv i meget af stoffet..."