Environment-romanen (notits fra 1968)

”En environment-roman må rent definitorisk være en roman, der arbejder i rum og flader. Elementet tid er ikke ophævet, men kronologien er afløst af en principiel samtidighed – en episk situation, der principielt rummer en uendelighed af samtidige forløb, udsagn og konstateringer, som samtidig er en uendelig kæde af valgsituationer. Environment-romanen er uden begyndelse og uden afslutning. Den kompositoriske linearitet, der har været det episke grundlag for romanen indtil nu, afløses af en principiel horisontalitet.
Den afgørende betingelse for, hvorvidt en roman kan betegnes som enviromental, ligger i forfatterens forhold til sit materiale. En environmental-roman komponeres af en implicit og helst anonym fortæller (der findes allerede undtagelser), hvis rolle begrænses til at indsamle (og for actionromanen og den akustiske roman endvidere tilrettelægge) et primært materiale, der kan behæftes med et referencepunkt i nuet. Materialet kan i visse tilfælde bearbejdes efter helt konkrete (spille-)regler, men fremlægges rent, dvs. uden ”litterær” tilpudsning og uden sammenknyttede kommentarer”

Forfatteren Erik Thygesen i essayet
"Med patronhylstre, smykkeskrin, peberbøsser som fortællere",
trykt i tidsskriftet ta' nr. 6, 1968.

(et inspirerende essay, også i dag, i strømmen af konforme romaneksempler).