Satori på Forhåbningsholms Allé
FEUILLETON et principielt uendelighedsværk, eller med Vendsyssel Tidendes ord - en "foreløbig evighedsfrise", startet marts 1972 og hermed omfattende 7 hæfter, hvoraf dette 7. p.t. er det eneste der kan fås. [...] FEUILLETON har bl.a. haft specielle bidrag fra Peder Bundgård, Erik Liljenberg, Henrik Have, Peter Laugesen, Per Højholt & talløse andre, heri incl. udenlandske sympatisører, venner & medsammensvorne fra Dracula til Buddha eller fra Elvis Presley til Alan R. Watts ... FEUILLETON vil fortsat udkomme med aldrig svigtende uregelmæssighed. Interesserede bedes om, da FEUILLETON'erne hurtigt forsvinder, at tegne abonnement hos SOFT MACHINE PRODUCTIONS. Dan Turèll, Forhåbningsholms Allé 18, 1904 København V. Dette er indtil videre, og så længe som muligt, gratis ... FEUILLETON modtager med fortløbende entusiasme (om end uden tilsvarende udstrakt garanti i nogen retning) bidrag i en hvilken som helst form, & naturligvis helst uden ... marts 1974/ D. T.sad i dag og læste et speciale om den buddhistiske inspiration i Dan Turélls digtning. I en fodnote stod noget om det gakkede kollektiv på Forhåbningsholms Allé hvori Dan slog sine folder. Jeg kunne godt huske oplysningen fra bogen Superdan, som jeg læste for snart mange år siden. Eftersom denne blogs indehaver just er blevet genhuset (se foregående poster ) på netop Forhåbningsholms Allé, kunne jeg ikke lade være med at undersøge HVOR kollektivet egentlig holdt til henne, måske var det i nærheden...
(satori)
Omgivet af bøger om zen, stille regn udenfor... kollektivet boede selvfølgelig i den samme nr. 18, hvor disse linjer skrives.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home