Realismens paradis bevogtet af keruber og lynende flammesværd

La Deshumanizacion del Arte, der første gang udkom i 1925, kom i sin oversættelse til dansk i 1945 som bekendt til at hedde Menneskets fordrivelse fra kunsten i stedets for "Kunstens dehumanisering", der ville have været mere ordret, men i kraft af sin genitiv-form mindre mundret. Oversætteren Ole Sarvig oversatte det spanske værk fra tysk og bibeholdte værkets tyske titel (Die Vertreibung des Menschen aus der Kuns). Oversætterens valg kan forekomme problematisk, idet titlen spiller på et centralt bibelsk motiv, nemlig menneskets fordrivelse fra paradis. Analogien, der erstatter "paradis" med "kunsten" giver fejlagtige associationer. Når den i den danske/tyske tales om menneskets fordrivelse, anvendes en passiv form, hvor sagen i værket jo netop er at det er mennesket, der fordriver det menneskelige fra værkets, altså kunstens dehumanisering – initieret af mennesket. De bibelske analogier bliver desuden uklare: Hvad kan sidestilles med kundskabens frugt? Hvad kan sidestilles med kundskabens træ ("træet til kundskab om godt og ondt")? Er det Jahve, der bortviser modernismen/avantgarden fra et realistisk, altså et realismens, kunstparadis? Er der belæg for at vende tilbage til et præ-Mallarmésk realisme-forsvoret Paradis, der bevogtes af keruber og et lynende flammesværd? Og så videre in absurdum...

(hjemløs fodnote)