Den Blå Port og Vagant

Det nye nummer af Den Blå Port er vel ankommet til matriklen. På posthuset ligger Vagant og venter et par timer endnu. Glimrende, glimrende. Men hvor bliver anmeldelserne af tidsskrifterne i dagbladene af? De litterære tidsskrifter falder tilsyneladende i et mærkeligt tomrum og dén diskussion ethvert tidsskrift med respekt for sig selv indbyder til, er tilsyneladende forstummet. Eller skal den overvintre (opblomstre) i blogosfæren?

(her kunne jeg passende selv diskutere videre med tidsskrifterne)

afgiftning

Måske er det en veritabel afgiftning efter at have færdiggjort og forsvaret min lange ph.d.-afhandling om afpersonalisering ... læsningen af selvbiografier ... først Per Olov Enquists Et andet liv, så Hans Otto Jørgensens  The Factory og nu Lars Gustafssons Herr Gustafsson själv (sidstnævnte fra 1972). Alle tre bøger er lykkeligt egoistiske værker, dvs. de prætenderer ikke et 1:1-forhold til fortiden, de erindrer i klumper. Måske vender jeg tilbage til værkerne på dette eller et andet sted, men i det virtuelle landskab, hvor fortid og nutid og en potentiel fremtid konvergerer, sidder Enquist LIGE om hjørnet, ved Sortedamsdosseringen, det yderste Nørrebro, det pæneste af det grimme, og drikker spiritus af en kop te sammen med ham-(I-andre-læsere)-ved-nok.

426 sider senere

Thomas Hvid Kromann: Appropriering, system, bogobjekt:  litterære afpersonaliseringsstrategier hos den danske tresseravantgarde 1964-1970  Roskilde universitet, Institut for kultur og identitet, 2009. - 425 s.