Hvad betyder det, hvem der taler?

Forfatteren – eller det som jeg har forsøgt at beskrive som forfatterfunktionen – er uden tvivl kun en af de mulige specifikationer af subjektfunktionen. Er det en blot mulig eller nødvendig specifikation? Når man betragter de historiske modifikationer, som har fundet sted, forekommer det langt fra nødvendigt, at forfatterfunktionen forbliver konstant i sin form, i sin kompleksitet og sågar i sin eksistens. Man kan forestille sig en kultur, hvor diskurserne cirkulerede og blev modtaget, uden at forfatterfunktionen nogensinde ville indgå. Alle diskurser, hvad deres status, form, værdi eller den behandling, , man underkastede dem så end måtte være, ville følgelig udfolde sig i mumlens anonymitet. Man ville ikke længere høre de så ofte gentagne spørgsmål: “Hvem har reelt talt? Er det virkelig ham og ingen anden? Men hvilken autenticitet og hvilken originalitet? Og hvad har han i diskursen udtrykt fra sit dybeste selv?" Men andre spørgsmål som disse: "På hvilken måde eksisterer denne diskurs? Hvorfra kommer den, hvordan kan den cirkulere, og hvem kan tilegne sig den? Hvilke forskydninger er dér benyttet for mulige subjekter? Hvem kan udfylde disse forskellige funktioner for subjektet?” Og bag alle disse spørgsmål ville man knap høre andet end en ligegyldighedens mumlen: "Hvad betyder det, hvem der taler?"

fra Michel Foucault: Hvad er en forfatter?