Leporelloer efterlyst! (men du ved hvor de er!)

Til en artikel til en tysk forskningsantologi skal jeg skrive om danske leporelloer i det 20. og 21. århundrede. Analyseobjekterne bliver mestendels fra 1960erne, men jeg ville gerne have så mange (gode) leporelloer med som muligt. Det kan både være trykte, dvs. produceret i et oplag, eller håndlavede leporelloer og også leporelloer lavet før 1900...

Skriv gerne i kommentarfeltet, evt. med link.

Døden findes på bunden af en blogroll

Et forsøg på at kravle lidt længere op:

Pendulerer p.t. mellem det konkret håndgribelige, senest en artikel om matricepappet på Asger Jorn og Guy Debords Fin de Copenhague (1957), og alle vanskelighederne ved netarkivering, idet jeg pr. 1.1.2016 er startet på et forskningsprojekt om Netarkivering (og det litterære felt). Findes det eller findes det ikke? Der er en mellemposition: måske findes det, men hvad er i givet fald dét "det".

Trykte en nytårsbog, Marginalia. Et eksemplar blev afsendt i dag med posten. Omslaget smitter af. Det ser ud som om afsenderen sådan lidt på skrømt har kysset kuverten med sine læbestiftsrøde læber. Dette var ikke tilfældet.

To be continued.

Debord i Danmark

Guy Debord blandede sig i 1959 i litteraturdebatten i Danmark - men forgæves. Vindrosens redaktører, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen, ville ikke trykke indlægget. En skam, det var nu ret interessant. I en artikel i festskriftet til Tania Ørum har jeg forsøgt at udrede trådene fra dengang ...

Pensioneret superhelt i Vesterbro Svømmehal

Så forleden Gordon Inc. i svømmehallen. Tænkte på om han egentlig havde udgivet noget siden Borgens ark blev reduceret til et regneark? Et fast indslag til efterårets receptioner hos Borgen var han, altid med en sær kammesjuk på slæb, altid ved, sådan husker jeg det i hvert fald, at komme op at slås med Lars Bukdahl i nærheden af fadølsanlægget. Om visse forlag grundet de redaktionelle principper, kald det højloftethed, simpelthen kan rumme visse typer skrift, der ikke kan rummes andre steder og som derfor går til grunde med forlaget? Borgens katalog var i hvert fald ofte et kulørt raritetskabinet, fra de mest smalskuldrede poeter til de mest buddhaselvfede prædikanter. Og hvad med TS Høeg? Ad hvilke kanaler løber hans ninjaskrift i dag?

Tomme danske bøger (fra Politiken 3.11.2012)

Som Bagsidens løbende udforskning af Ingenting viser, så dukker Ingenting op også på steder, hvor man troede, at der intet var at komme efter. ”Tomme bøger” indgik som analysemateriale i min ph.d.-afhandling Appropriering, system, bogobjekt (2009), hvor jeg analyserede den danske 1960’er-avantgardes kunst, litteratur og musik.De tomme bøger er en del af den kunstneriske udforskning af tomheden man kan iagttage internationalt i perioden, bl.a. med inspiration fra John Cages legendarisk tomme komposition 4’ 33’’, der også er udgivet i bogform. Mange af disse tomme bøger blev udstillet på udstillingen Vides (Tomheder/Intetheder) på Centre Pompidou i Paris i 2010. Ud over tomme kompositioner, udstillinger og malerier var der tomme bøger af bl.a. herman de vries, Robert Filliou, Hans-Peter Feldmann og Irma Blank (!). Et utal af tomme bøger optræder i Michael Gibbs’ All or Nothing. An Anthology of Blank Books (2005), der både er trykt i en normal version og en tom version, hvor skriften står med flødefarvet skrift, der kun kan ses i direkte sollys.Men der eksisterer altså også en lidet velkendt tradition for danske tomme bøger som ikke indgik i udstillingen eller antologien. Man kan nævne Hans-Jørgen Nielsens vedr. visse foreteelser med undertitlen ”hvidbog” fra 1967. En hvid bog, hvor der bag fire indklæbede papirstrimler står henholdsvist ”©1967/hans-jørgen nielsen”, ”hvidt – det synlige fravær af alt”, ”hvidt – det usynlige nærvær af alt” og bag den fjerde strimmel: ingenting! vedr. visse foreteelser er beslægtet med både konkret poesi og zenbuddhisme. Bogen blev udgivet på et almindeligt forlag, Borgen, og anmeldt hele vejen rundt. I dagens avislandskab ville der nok have stået: ingenting. Per Højholt anmeldte bogen i Aarhus Stiftstidende og skrev bl.a. at Nielsen ”i dette lille intense værk er fraværende på en meget personlig måde”. Et andet tomt værk er Vagn Steens Skriv selv, der udkom som billigbog på Borgen i 1965, hvor forfatteren på omslaget opfordrer den passive læser til at blive aktiv skriver og generøst overlader bogens sider til læseren. På kommunebibliotekerne kan man låne eksemplarer af værket, hvor opfordringen er blevet fulgt. En tredje tom bog er Per Kirkebys helt blå bog Blå, tid, der blev udgivet på det lille køkkenbordsforlag Panel 13 i 1969, hvor forfatter- og værkoplysningerne er skrevet på en indlægsseddel. Litteraturhistorikerne har rystet på hovedet af disse værker, men betragtet som kunstnerbøger og som litteratur rundet af 1960’ernes tværæstetiske og internationalt orienterede miljø giver de god mening.Nielsen, Steen og Kirkeby var dog ikke de første i Danmark til at eksperimentere med tomme bøger. Blandt kunstneren K. J. Almqvists (1899-1970) mange udgivelser finder man flere tomme bøger, bl.a. Den Store Sandhed fra 1933, der består af lutter tomme sider; Visdom fra 1934, der bærer undertitlen ”selvbiografi”, hvor Almqvist ifm. sin 35 års fødselsdag afskriver sin biografi over fulde (og tomme) atten sider; et ord – i al evighed fra 1945, hvor siderne som hos Vagn Steen overlades til læseren; og endelig den 246 sider tomme bog Demokrati fra 1951, hvis fulde ordlyd er følgende: ”og da/ de spurgte mig – / hvad er/ demokrati/ – – –/gav jeg/dem denne bog” signeret med forfatterens navn. En tom bog er ikke bare en tom bog. Konceptet spiller en central rolle. Interesserede kan læse videre på siderne 278 til 349 i min afhandling.
Afslutningsvis kan det være værd at tilføje at mange normale bøger starter deres liv som en tom bog, et ubeskrevet blad … Som det eksempel på bog, den dummy, som forlaget eller grafikeren inden tryk bestiller hos papirleverandøren. En i sandhed tom bog. Men der er tale om en stakket frist.

Kunstnere, bøger, bogobjekter, kunstnerbøger

http://www.kunstvaerket.dk/forside.aspx

arena-information

... så er der ikke lang tid til bogen udkommer, et eksempel her. Der vil være arrangementer d. 6. december til blå tirsdag i Nordisk kaffebar på KUA og d. 13. december, reception og præsentation på Underwood i Ryesgade. Jeg regner med at skulle sige noget om boghistorikerens kamp mod flyvske, forsvundne, genfundne, atter-i-arkiv-i-kbh-forsvundne (!) samt i-jylland-og-usa-gengenfundne pamfletter. Medredaktør Anders vil sikkert sige noget forlagshistorisk og så er der jo vores gæst.

(så er det ved at være tid til bogmessen igen)

"Ethvert fornuftigt menneske måtte i sagens natur tage afstand fra bogmessen, dette kulørte åndsvakuum, der meget præcist ikke var en litteraturfestival, en distingveret celebrering af skønlitteraturen, men netop en bogmesse, det vil sige: en demonstration af, hvordan alskens dilletanter, klamphuggere, fjumrehoveder, krimiplotproducenter, skvatmikler og klumpedumper skændede, udmarvede og sugede blod på det stakkels bogmedie gennem udfoldelsen af deres yderst begrænsede litterære talent, eller, hvilket var næsten lige så slemt, vandaliserede bogmediet med madopskrifter, kendispludren, fodboldkampsreferater og anden fikumdik. Her blev der tilbudt kitsch og bras, dér var det ragelse og juks, der tegnede profilen, hvorimod andre igen havde specialiseret sig i mikmak og makværk og multikulti. Udvalget havde aldrig været større. Aldrig var der blevet langet så mange bøger over disken. Aldrig havde så mange.

                      Ethvert menneske med forstanden i behold måtte løbe skrigende bort, dvs. flygte tilbage til novembers kolde gader og stræder, fra dette overophedede, sammenmaste, inderligt ligegyldige og ligegyldiggørende cirkus, der ikke betegnede en sameksistens mellem børs og katedral, som forlæggerne selv hævdede, når de skåltalte i billig lambrusco, men derimod var et loppecirkus, en kannibalistisk kitschfest og et pauvert skriftbordel, et spøgelsesteater af glittede bogomslag, gratis kuglepenne, kalendere med tegneseriemotiver, plasticdimser af enhver art, lunkne fadøl, fladpandede papfigurer, luftbårne sindsformørkelser og smertefuld feedback fra rødmende mikrofoner. Præsidenten for Saksehånd elskede dette cirkus." 

(fra Saksehånd, 2011)

Saksehånd som word cloud – hhv. med og uden almindeligt anvendte ord

arena-information

Sad med grafiker Jacob Birch og medredaktør Anders Juhl Rasmussen i dag og gennemgik pdf'en til vores bog med facsimile-optryk af de mange numre af arena-information, der udkom fra 1967-1982. Vil ikke sige så meget endnu, men det bliver
en tyk bog, en temmelig skøn bog. Endnu er ingen førstekorrektur klar, men bogen er stensikkert ude i det sene efterår, finally. Det yderst møjsommelige indsamlingsarbejde og indscanningsarbejde fortrænger jeg gerne (eller leverer i anekdote-form til særlige entusiaster) – nu er der heldigvis snart tekstuel og boghistorisk glæde ...

Art+Text

Art + Text

10.- 22. maj 2011

Fernisering på tirsdag kl. 16!

I to uger forvandles Overgadens øverste etage til et levende mekka for kunstpublikationer. Art + Text er et passioneret projekt om kunstbøger, artists’ books, sjældne, gamle artefakter og helt nye udgivelser, der består af tre spor: kuraterede udstillinger, den årlige messe for kunstpublikationer samt et liveprogram med oplæsninger, talks, debatter og bekendelser.

På Art + Text  kan man gå på opdagelse og fordybe sig i et aspekt af samtidskunsten, man nok hører om, men ikke så ofte ser. Overgaden viser nogle af alle de skjulte bogskatte, der lever på sidelinjen af kunstscenen: bogprojekter, som kun sjældent udstilles, kuriositeter fra samlernes gemmer samt helt nye udgivelser, produceret af danske og udenlandske forlag det seneste år.

UDSTILLINGER:  
Retrospektiv udstilling med Henrik Have. I en produktiv og eksperimenterende periode fra slutningen af 1960erne og frem til midten af 1970erne skabte Henrik Have en række fascinerende, men også enigmatiske bogobjekter under inspiration fra fluxus, konkret poesi og den konceptuelle kunst. Værkerne består af såvel sproglige som visuelle tegn og opererer med en udvidet forestilling om, hvad en “bog” kan være. Kurateret af Thomas Hvid Kromann.

Unfolding Book Objects. Denne udstilling retter blikket mod skulpturelle bøger, som i løbet af perioden vil blive foldet ud og læst op af den respektive kunstner eller forfatter. Deltagende kunstnere/forfattere: Rose Eken & Cecilie Eken, Marie Kølbæk Iversen, Christian Vind, Goodiepal, Martin Larsen, Teddy Josephsen, Konrad Korabiewski  & Litten og Lars Skinnebach & Cecilia Westerberg, Fos & Jason Dodge.  Kurateret af Maria Kjær Themsen.

Pist Protta 1981-2031. Kunsttidsskriftet Pist Protta fejrer i år sit fiktive 50 års jubilæum med en udstilling, der har turneret rundt i landet, og som nu vises på Art + Text. I glasborde og montrer fremvises forskellige artefakter samt plancher, foto og arkivalier, heraf en hel del fiktive, der knytter an til vigtige begivenheder i Pist Protta 50-årige historie. Mange af publikationerne vil være udstillet, ikke mindst en række mere eller mindre usandsynlige attrapper af de numre, der endnu ikke er lavet.

Derudover vil TrykTrykTryk, Arena Kontra og TTC arrangerer separate udstillinger.

LIVE-PROGRAM:
I løbet af de to uger vil der foregå en række livearrangementer i form af talks, oplæsninger, præsentationer og koncerter. En Samlers Bekendelser kaldes én af programrækkerne, hvor samlere af kunstbøger vil vise udvalgte værker og berette om den personlige historie bag erhvervelserne. Programmet annonceres på Overgadens hjemmeside.

MESSE:
I år bliver den årlige messe for kunstpublikationer en integreret del af Art + Text. Messen forløber over weekenden 14.-15. maj, med en stor åbning og preview fredag 13. maj kl. 18. På messen deltager udvalgte danske forlag, og i år har Overgaden for første gang også inviteret en række udenlandske forlag.

Deltagende forlag: Pork Salad Press, Space Poetry (DK), Hurricane (DK), forlaget* Asterisk, After Hand, DADA Invest, Fluens Forlag, emancipa(t/ss)ionsfrugten, Atmosphere Controlled, Bjørn Ignatius, Mohs Exhibit, AKV Berlin (Berlin), Archive Books (Berlin), Onomatopee (Eindhoven), Torpedo Press (Oslo), LUBOK Verlag (Leipzig), Michalis Pichler (Berlin), m.fl.

Programmet for Art + Text annonceres på Overgadens hjemmeside. 

Kontakt: For yderligere informationer kontakt venligst presseansvarlig Anna Holm på email: ah@overgaden.org eller tlf. 3257 7273. Pressebilleder kan downloades i høj opløsning fra vores hjemmeside: www.overgaden.org, se under ”Presse” og ”Kommende udstillinger”.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Overgaden er Københavns nytænkende udstillingssted for dansk og international samtidskunst. Med skiftende udstillinger og arrangementer som artist talks, foredrag, performances og filmvisninger fungerer Overgaden som platform for de nyeste udviklinger på kunstscenen og som forum for diskussion og debat.

Overgaden er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

Saksehånd (i morgen)

Langt om længe udkommer min roman Saksehånd (People's Press, 220 sider). I morgen. Yeah!

Oplæsning på Lynfabrikken i Århus på fredag s.m. Lars Skinnebach, Amalie Smith m.fl.

Løbende opdateringer og info kan man finde på min hjemmeside.

Vi, de druknede (en lugt af persille?)

FEMTE DRUKNEDE
Og hvem har nu kokosnødder og sjaler og papegøjer med hjem til min Gwen?

FØRSTE DRUKNEDE
Hvordan er der deroppe?

ANDEN DRUKNEDE
Er der rom og kvæller?

TREDJE DRUKNEDE
Barme og rødkælke?

FJERDE DRUKNEDE
Skipperklaverer?

FEMTE DRUKNEDE

Ebenezers klokke?

FØRSTE DRUKNEDE

Slagsmål og løg?

ANDEN DRUKNEDE

Og spurve og tusindfryd?

TREDJE DRUKNEDE

Hundestejler i syltetøjsglas?

FJERDE DRUKNEDE

Kærnemælk og mynder?

FEMTE DRUKNEDE

Visselulle, sov nu sødt?

FØRSTE DRUKNEDE

Vasketøj på snoren?

ANDEN DRUKNEDE

Og gamle tøser i pubben?

TREDJE DRUKNEDE

Hvordan er tenorerne i Dowlais?

FJERDE DRUKNEDE

Hvem malker køerne på Maesgwyn?

FEMTE DRUKNEDE

Har hun smilehuller?

FØRSTE DRUKNEDE

Hvad er det for en lugt af persille?

KAPTAJN KAT

Åh, mine døde drenge!

(Dylan Thomas: Under Mælkeskoven, Vandkunsten 2010, ill. af Jesper Fabricius, pp. 9-12)

OuLiPo

... var måske lidt forundret over ikke at se flere af de kendteste danske systempraktikere (jo, Nikolajsen) til stede i fredags, da fem medlemmer fra OuLiPO (bl.a. Jacques Jouet, Marcel Bénabou & Paul Fournel) gæstede København i fredags i Poesiens Hus, men anyway ... interessant var det!, både at høre de oulipianske principper diskuteret fra et ikke just konsensus-ramt panel af oulipianere og, ikke mindst, at høre udvalgte eksempler på denne praksis f.eks. Perecs 35 variations sur un thème de marcel proust (læst op af Fournel) eller nogle af Jouets egne metrodigte eller Chicagos læst op af Fournel og skrevet i samarbejde med den ikke-tilstedeværende Roubaud ("Lainou/ Rayonnou/ Nylonou/ Goretxou//COTONOU"), de fleste, hvis ikke alle tekster, der blev læst op, kan findes i Anthologie de l'OuLiPo (2009) og var i øvrigt oversat til lejligheden – først til mølle, litterære tidsskrifter derude ...

forfatterskabshjemmeside (ca.)

endnu ret meget i progress:

thomashvidkromann.dk

(hvis I savner noget på den – så vedhæft endelig en kommentar nedenfor)

Kun en maskine

"Seul une machine peut apprécier un sonnet écrit par une autre machine" (Turing)

Tomme bøger + andet godt i Lund

Arena Kontra # 4 ude nu!

Thomas Hvid Klummeskribent (statusopdatering)

Har fået æren af at overtage klummen om "bogobjekter" i Standart fra Mathias Kokholm. Første klumme bliver om ... læs det selv i det nye nummer, der kommer engang her i september måned.

Denne blog har mildest talt ligget lidt stille et stykke tid. Vil forsøge at skrive lidt engang imellem. Om en pose fyldt med ting og sager, f.eks. Om romanen, der udkommer i foråret 2011, den slags.

Artists Books – New Projections for Art (Rennes, Frankrig, 18-20.3.2010)

(stilhed)

Indiske Pupiller 2011

Drømte om VERBALE PUPILLER i nat. Af uvisse årsager var festivalen blevet rykket til Indien

og hvad dét medførte af barakker, pilende rotter over det hele, faldefærdige lokummer i det fri osv. Mathias Kokholm var dog, som sædvanlig, ret fortrøstningsfuld og entusiastisk – selv må jeg jo nok indrømme, at jeg begyndte at blive en smule skeptisk, hvilket ikke blev vel modtaget af de omkringstående digtere, alt imens tingene brasede mere og mere sammen omkring os.

Tomme bøger i avisen

I denne uges Weekendavis har Lars Bukdahl en længere

beskrivelse/anmeldelse af min ph.d.-afhandling og ph.d.-forsvar.

Artiklen ligger ikke på hjemmesiden (endnu), så snup den knitrende original.

(Bukdahl har nu, ser jeg, efterfølgende publiceret et kommenteret critic's cut her)

Avantgardens selvmord

(ak ja, situationens tilstand i det sydfranske)

Den Blå Port og Vagant

Det nye nummer af Den Blå Port er vel ankommet til matriklen. På posthuset ligger Vagant og venter et par timer endnu. Glimrende, glimrende. Men hvor bliver anmeldelserne af tidsskrifterne i dagbladene af? De litterære tidsskrifter falder tilsyneladende i et mærkeligt tomrum og dén diskussion ethvert tidsskrift med respekt for sig selv indbyder til, er tilsyneladende forstummet. Eller skal den overvintre (opblomstre) i blogosfæren?

(her kunne jeg passende selv diskutere videre med tidsskrifterne)

afgiftning

Måske er det en veritabel afgiftning efter at have færdiggjort og forsvaret min lange ph.d.-afhandling om afpersonalisering ... læsningen af selvbiografier ... først Per Olov Enquists Et andet liv, så Hans Otto Jørgensens  The Factory og nu Lars Gustafssons Herr Gustafsson själv (sidstnævnte fra 1972). Alle tre bøger er lykkeligt egoistiske værker, dvs. de prætenderer ikke et 1:1-forhold til fortiden, de erindrer i klumper. Måske vender jeg tilbage til værkerne på dette eller et andet sted, men i det virtuelle landskab, hvor fortid og nutid og en potentiel fremtid konvergerer, sidder Enquist LIGE om hjørnet, ved Sortedamsdosseringen, det yderste Nørrebro, det pæneste af det grimme, og drikker spiritus af en kop te sammen med ham-(I-andre-læsere)-ved-nok.

426 sider senere

Thomas Hvid Kromann: Appropriering, system, bogobjekt:  litterære afpersonaliseringsstrategier hos den danske tresseravantgarde 1964-1970  Roskilde universitet, Institut for kultur og identitet, 2009. - 425 s.

TOKSVIG: UDSOLGT FRA FORLAGET

Hr. Toksvig (2006) – udsolgt fra forlaget (ikke grundet læserstormløb, snarere som følge af oprydning på lageret og (u)almindelig krise hos Borgen). Ét sted kan bogen dog i hvert fald fås – for beskedne 30 kr., nemlig i Møllegades Boghandel, Nørrebro, hvor et mindre parti Toksvig fra i dag af gnubber skuldre og betragter boghandlens øvrige fine sortiment med en vis ubegrundet skepsis.

Abraham Lincoln, the concrete poet

tak til frk. Löfström

WORK-IN-PROGRESS

(hunting the big blue footnote fish)

Realismens paradis bevogtet af keruber og lynende flammesværd

La Deshumanizacion del Arte, der første gang udkom i 1925, kom i sin oversættelse til dansk i 1945 som bekendt til at hedde Menneskets fordrivelse fra kunsten i stedets for "Kunstens dehumanisering", der ville have været mere ordret, men i kraft af sin genitiv-form mindre mundret. Oversætteren Ole Sarvig oversatte det spanske værk fra tysk og bibeholdte værkets tyske titel (Die Vertreibung des Menschen aus der Kuns). Oversætterens valg kan forekomme problematisk, idet titlen spiller på et centralt bibelsk motiv, nemlig menneskets fordrivelse fra paradis. Analogien, der erstatter "paradis" med "kunsten" giver fejlagtige associationer. Når den i den danske/tyske tales om menneskets fordrivelse, anvendes en passiv form, hvor sagen i værket jo netop er at det er mennesket, der fordriver det menneskelige fra værkets, altså kunstens dehumanisering – initieret af mennesket. De bibelske analogier bliver desuden uklare: Hvad kan sidestilles med kundskabens frugt? Hvad kan sidestilles med kundskabens træ ("træet til kundskab om godt og ondt")? Er det Jahve, der bortviser modernismen/avantgarden fra et realistisk, altså et realismens, kunstparadis? Er der belæg for at vende tilbage til et præ-Mallarmésk realisme-forsvoret Paradis, der bevogtes af keruber og et lynende flammesværd? Og så videre in absurdum...

(hjemløs fodnote)

Life: Image Duplicator

Værd at vide om Peggy

... Buddy Hollys uafladeligt kværnende Peggy Sue-ue-ue-ue-ue... men når man ikke kan holde tonen, kan sentimentaliteten heller ikke for alvor etableres... Man begynder efterhånden at tvivle på Peggy Sues eksistens ... ikke mindst hen imod slutningen hvor en million Buddy Holly'er sang "Peggy Sue" i en uendelig multiplikation ... ue-ue-ue-ue

LUKKET I DAG. KOM IGEN I MORGEN

LUKKET I DAG. KOM IGEN I MORGEN

"[Der er] ingen kløe mere påtrængende end skrivekløen. Kan man ikke få udgivet sin roman, skriver man kronikker, og vil de heller ikke have dem, får man sig en BLOG, hvilket er ungefær som at råbe ned i en spand"

skriver Erwin Neutzsky-Wulff i dagens Weekendavisen. Påstandens gyldighed skal ikke diskuteres her, men denne blogs spanderåber sætter fra nu af sin skrift fri i andre sammenhænge og holder en, i blog-sammenhæng ikke nødvendigvis velfortjent, sommerferie.

Satori på Forhåbningsholms Allé

FEUILLETON et principielt uendelighedsværk, eller med Vendsyssel Tidendes ord - en "foreløbig evighedsfrise", startet marts 1972 og hermed omfattende 7 hæfter, hvoraf dette 7. p.t. er det eneste der kan fås. [...] FEUILLETON har bl.a. haft specielle bidrag fra Peder Bundgård, Erik Liljenberg, Henrik Have, Peter Laugesen, Per Højholt & talløse andre, heri incl. udenlandske sympatisører, venner & medsammensvorne fra Dracula til Buddha eller fra Elvis Presley til Alan R. Watts ... FEUILLETON vil fortsat udkomme med aldrig svigtende uregelmæssighed. Interesserede bedes om, da FEUILLETON'erne hurtigt forsvinder, at tegne abonnement hos SOFT MACHINE PRODUCTIONS. Dan Turèll, Forhåbningsholms Allé 18, 1904 København V. Dette er indtil videre, og så længe som muligt, gratis ... FEUILLETON modtager med fortløbende entusiasme (om end uden tilsvarende udstrakt garanti i nogen retning) bidrag i en hvilken som helst form, & naturligvis helst uden ... marts 1974/ D. T.

sad i dag og læste et speciale om den buddhistiske inspiration i Dan Turélls digtning. I en fodnote stod noget om det gakkede kollektiv på Forhåbningsholms Allé hvori Dan slog sine folder. Jeg kunne godt huske oplysningen fra bogen Superdan, som jeg læste for snart mange år siden. Eftersom denne blogs indehaver just er blevet genhuset (se foregående poster ) på netop Forhåbningsholms Allé, kunne jeg ikke lade være med at undersøge HVOR kollektivet egentlig holdt til henne, måske var det i nærheden...

(satori)

Omgivet af bøger om zen, stille regn udenfor... kollektivet boede selvfølgelig i den samme nr. 18, hvor disse linjer skrives.

Dagens ansigt: Allie Mae

Har modtaget Dagens ansigt: Allie Mae, et "essay", med posten. Ingen afsender. Intet forlag. Ingen forfatter. Eller rettere: en anonym forfatter. Rygterne om dette værk har et stykke tid huseret i de litterære kredse, selv i den yderste periferi af disse jeg lejlighedsvist frekventerer. Dette miljø vil utvivlsomt kunne sætte navn på det ansigt, der optræder på familiebilledet i fodnote 42, p. 169. Jeg kunne skrive navnet her, men jeg vil hellere citere bagsideteksten:

"... Jeg nægter stadig at sige mit navn. Også selv om jeg ikke har krav på navnløshed. Navnløsheden burde være forbeholdt mig og ikke den løgn jeg er; men navnløsheden beholdes her; som den sidste kontakt til mig. (Hvis det er latterligt, fordi mine venner alligevel kan genkende mig, så le mig op i ansigtet og se genkendelsen som et tegn på venskab. Måske er det en parodisk anonymitet, måske sarkastisk, men den er stadig formelt set navnløs)..."

Dagen ansigt: Allie Mae udkommer stort set samtidig med det åbenlyst pseudonyme projekt: Max Load: Cantabile 3. Sejren (lad os endelig inkludere "forfatteren" i titlen). Anfægtelsen af forfatterfunktionen begge steder er interessant – disse aspekter anfægtes sjældent i nyere litteratur. Men kun Dagen ansigt: Allie Mae (og de beslægtede skrifter trykt forskellige steder) går til makronerne med den nødvendige flødeskumslette alvor. En teoretisk funderet og en i en konkret praksis forankret anonymitet.

Et sodskadet eksemplar af el Periódico som jeg fandt på vores loft. Forsiden viser flammerne fra Barcelona-omegnen i 2000. Kommenteret kvadratisk af danske flammer i 2008.

dags dato (opregning)

Antal af slettede bogstaver på mit tastatur: 3 (s, a og l), snart 4 (inkl. e).

Antal af slettede bogstaver inden årets udgang: ca. 5.

Antal af kasserede bøger pga. sodskade på loftsrum efter brand: ca. 400.

Antal af gode bøger iblandt disse: ca. 350.

Antal af uundværlige: ca. 0.

Antal af brande: 3 (Barcelona 2000, Skateboda 2003, København maj, 2008).

Antal af evakueringer ifm. samme: 2.

Antal af brændende toge, der spærrer vejen for en given evakuering: 1 (men det tog var mere end rigeligt).

Antal af blog-poster den seneste måneds tid: 0

Antal af læsere til dette O: ca. 200.

Antal af skuffede blandt disse læsere til dette = ca. 185.

Beckers normalfärger
för
konst
som skall
bestå

- fra Per Kirkebys Copyright (1966)

BOX

Atter hjemme i København efter nogle hektiske dage i London, hvor jeg vandrede mine fødder godt og grundigt kunsttrætte. Min base var (tak for husly, Christian L.) Sohos red light district med stripbarer, busty models on 1th & 2nd floor og, ikke at forglemme, økologisk powerjuice, italienske restauranter og alskens indie-rock på vinyl overalt. For slet ikke at tale om synet af Londons borgmester, der som del af sin valgkamp kørte ind i Soho i sin kæmpe kampagnebus for at drikke en queer beer på et lokalt etablissement. Hovedformålet var dog udstillingen "Blood on Paper – the Art of the Book" på Victoria & Albert Museum, der åbnede samme dag som jeg ankom. En udstilling af en række kunstneres eksperimenter med bogmediet, ofte "bogen" i dens bredeste, mest metaforiske forstand. Amerikanske (og franske) artists books-purister ville sikkert rynke på næsen: For var der ikke i vidt omfang tale om unika-værker, sikkert ubetalelige, frem for de demokratiske, anti-institutionelle pamfletter som Ed Ruscha & konsorter var dukket op med i 1960erne? Jo, bestemt. Spørgsmålet er så bare om en sådan purisme er berettiget. Og om man ikke bør medregne deciderede "bogobjekter" som artists books, da. kunstnerbøger. Ikke desto mindre var væsentlige værker af de amerikanske book artists "fravalgt" til fordel for MAJOR ARTISTS (Picasso, Matisse, Bacon – værst, altid værst: Damien Hirst), hvis interesse for bogmediet må siges at have været mere perifer. Udstillingen kunne sagtens have været meget større og det sædvanlige udstillingsproblem med kunstnerbøger (hvordan bladre i noget som man ikke må røre?) blev ikke løst. Hvilket manglende plancher, audio guides etc. heller ikke gjorde sit til at rette op på. Men altså og alligevel: en fin udstilling. Helt gratis, sågar. Det var kataloget derimod ikke. "Kataloget" bestod eller rettere: består af en laber hvid boks fyldt med pamfletter af de forskellige kunstnere. "Blood on paper" (45 pund) er den hvide boks, "Verbale Pupiller" er den sorte boks. Hvid er det kanoniserede, det storslåede. Sort er det løsagtige, det efemere, det til Bukdahls Bet-nominerede lokale. Hvorfor dog undvære nogen af parterne? Den hvide boks er sluppet helskindet gennem den famøse Terminal 5 i Heathrow (jeg kan af uvisse årsager ikke uploade flere billeder, det kommer, ellers: se nedenstående link). Bogobjekterne, kunstnerbøgerne, de alternative publiceringspraksisser dukkede på forunderlig vis også op de følgende dage. På V & A var der en lille udstilling, "Certain Trees – the Constructed Book, Poem and Object, 1964-2008", der viste en lille underskov af pamfletter m.m.. På Tate Modern var der en stor udstilling med Duchamp, Picabia, Man Ray, hvor bl.a. Duchamps Boîte-en-valise blev udstillet og andetsteds samme sted dukkede 1960ernes Fluxus-bokse op. Nu er jeg hjemme i tænkeboksen. Den hvide boks ligger her på skrivebordet. Ikke langt fra mig ligger Verbale Pupiller og Svanesøsonetterne. Fraværende bokse: ta' BOX, Aspen, Boîte-en-valise etc.

Selvfølgelig skal du afsted. Selvfølgelig skal du tilbringe eftermiddage i monstrøse bogmekkaers svale skygge inden du tumler ud, svimmel, dehydreret og med tomme hænder. Selvfølgelig skal du i terminal 5 se din baggage forsvinde til en af de gamle britiske kolonier inden du desperat forgælder dig i Fortnum & Mason-afternoon tea.

Blood on paper, Certain trees, Duchamp & venner.

Bukdahls Bet udstyret med verbale pupiller

I dagens Weekendavisen har Lars Bukdahl offentliggjort sin indstillingsliste til Bukdahls Bet - Den smalle litteraturpris 2008. Et af de indstillede værker er Verbale Pupiller-boksen. Temmelig interessant at indstille et kollektivt værk bestående af mange medier. Passende nok er Martin Larsens monstrøse Monogrammer "anmeldt" på samme dobbelte opslag.

Jeg har skrevet en artikel, "Litteraturens dobbelte statsborgerskab", om Monogrammer, Verbale Pupiller og meget andet i det nye nummer af Kritiker, der burde ramme de danske postkasser om en 10 dages tid. Håber at det kan fungere som et indspark i en større litteraturdiskussion. Der er nok at tage fat på – både for dem, der står på den ene og dem, der står på den anden side af det "litterære" værks disk.

Den klassiske livsglade, amerikanske pensionistfrues leopardgamacher

"Hele forestillingen om Walk on the wild side var jeg skeptisk overfor - og så var det jo Borum. Ham havde jeg oplevet første gang i et fjernsynsprogram cirka 1981, hvor han stadig talte arbejderjagong; en intonationsopsætning fra 70erne han kort efter konverterede til den malmfulde æstetikprædikant´s. Jeg stødte så også på ham i byen på BarBue inde i Huset i 1984-85, og der var han bare en gammel bøsse ved baren, der forsigtigt kastede verbal madding, når man maste sig frem til disken og afgav bestilling. Harmløs kæderyger. Klædt i den klassiske livsglade, amerikanske pensionistfrues leopardgamacher."

Jens Jacob Toftegaard, den sjoveste og bedst skrivende blogger around, vandrer endnu en gang ned ad Memory Lane (da. Huskekagestien).

"Lyrikken er i vores tid det mindst merkantile litterære udtryk af dem alle. Lyrik er faktureret sproglig forskning. En regning til samfundet, værd at beskæftige sig med, men altid med røde bundlinjer, der ikke ønsker at finde prosaisk ro." Stefan Kjerkegaard i Information.

837071 tog stikket hjem (5.500 kr.)

Efter lidt for meget fedteri i fulde fjorten dage blev ta' BOX, ta' m.m. endelig (se tidligere post) solgt til højestbydende, den mystiske 837071, der først dukker op til allersidst, først smider 200 kr. og herefter 500 kr. oveni d. 5. februar kl. 18:31 og ta'r byttet med hjem til førerbunkeren fyldt med avantgarde-arkivalier. Stort tillykke!

Nedenfor fedtspil og afslutningsbal.

Budt af 837071: kr 5.500 (€ 740) 5. feb, 18:31
Budt af 11981: kr 5.000 (€ 670) 5. feb, 18:31
Budt af 837071: kr 5.000 (€ 670) 5. feb, 18:31
Budt af 11981: kr 4.800 (€ 645) 5. feb, 18:10
Budt af 4379: kr 4.600 (€ 615) 5. feb, 18:10
Budt af 11981: kr 4.400 (€ 590) 5. feb, 18:10
Budt af 4379: kr 4.200 (€ 565) 2. feb, 12:00
Budt af 137203: kr 4.000 (€ 535) 1. feb, 19:28
Budt af 4379: kr 3.800 (€ 510) 1. feb, 19:27
Budt af 137203: kr 3.800 (€ 510) 1. feb, 19:27
Budt af 4379: kr 3.600 (€ 485) 1. feb, 19:27
Budt af 137203: kr 3.400 (€ 455) 1. feb, 19:27
Budt af 4379: kr 3.200 (€ 430) 1. feb, 19:18
Budt af 4961: kr 3.000 (€ 405) 1. feb, 19:18
Budt af 4379: kr 3.000 (€ 405) 1. feb, 19:18
Budt af 4961: kr 2.900 (€ 390) 1. feb, 19:18
Budt af 4379: kr 2.800 (€ 375) 1. feb, 19:18
Budt af 4961: kr 2.700 (€ 360) 1. feb, 19:17
Budt af 4379: kr 2.600 (€ 350) 1. feb, 19:17
Budt af 4961: kr 2.400 (€ 320) 24. jan, 15:07
Budt af 832831: kr 2.300 (€ 310) 24. jan, 15:07
Budt af 4961: kr 2.200 (€ 295) 24. jan, 15:07
Budt af 832831: kr 2.100 (€ 280) 16. jan, 08:40
Budt af 805323: kr 2.000 (€ 270) 16. jan, 08:40
Budt af 832831: kr 1.950 (€ 260) 16. jan, 08:40
Budt af 805323: kr 1.850 (€ 250) 16. jan, 08:40
Budt af 832831: kr 1.800 (€ 240) 16. jan, 08:40
Budt af 805323: kr 1.600 (€ 215) 16. jan, 08:39
Budt af 832831: kr 1.550 (€ 210) 16. jan, 08:39
Budt af 805323: kr 1.400 (€ 190) 16. jan, 08:39
Budt af 832831: kr 1.350 (€ 180) 16. jan, 08:39
Budt af 805323: kr 1.150 (€ 155) 16. jan, 08:39
Budt af 832831: kr 1.100 (€ 150) 16. jan, 08:39
Budt af 805323: kr 1.000 (€ 135) 15. jan, 23:38

Morbror Benny (cirka 1950)

Benny, Morbror Benny, 14 år gammel stak han til søs, foreviget her en små ni år senere af en fotograf ansat af myndighederne i Marseilles, der havde anholdt Benny, Morbror Benny, pga. et knivstikkeri: Let skulende, mistænksom, en snert tristesse som han ikke var sen til at opveje med en kande øl eller to. Anstændigheden kun tilsyneladende: Det slidte sæt, den skæve skjorte, det hastigt redte hentehår, det ene øre halvt dækket til. Benny, Morbror Benny, Slikhårsmatrosen, Onkel Klamphugger. Vil De købe en autobil af denne mand, endsige et parti egenhændigt nyplukkede bananer? Benny, Morbror Benny som han sidder dér, bag frokostbordet med sine grånende ordspil og sine korte kødpølsefingre og trods opfordringer om national besindelse taler sit grumme, grumme fødselsdagspolsk.

Kunst skal provokere for færre penge

Artikel i dagens kultursektion i Politiken:
"Kunst skal provokere for færre penge".

Sådan spiller det søndersmadrede klaver ikke,
næh, 50% færre støttekroner, 50% færre provokationer,

sådan er reglerne.